Deltag i dansk delegation ved EU Business Forums i Kenya & Tanzania

Tre events med dansk interesse finder sted på én uge i Kenya og Tanzania, og som en del af en dansk delegation har danske virksomheder mulighed for at styrke handels- og investeringsmulighederne i de to østafrikanske vækstmarkeder.

Del:

Kenya og Tanzania er to af EU’s mest interessante vækstmarkeder i Afrika og derfor afholder EU for første gang EU Business Forum – først to dage i Nairobi og siden to dage i Dar es Salaam.

Danmark støtter op om initiativet, hvor offentlige og private virksomheder, udviklingspartnere og forskningsinstitutioner vil være involveret.

Ugen indledes med et tredje event, Circular Economy Expo, i Nairobi, der udstiller både internationale og lokale løsninger. Dette arrangeres af Danmark og Holland sammen med lokale kenyanske partnere.

EU’s Business Forums for Kenya og Tanzania vil samle investorer, erhvervsstøtteorganisationer, finansielle institutioner og offentlige embedsmænd fra EU samt Kenya og Tanzania til at diskutere handels- og investeringsmuligheder i regionen.

Tilmeldingsfristen er 25. januar.

For at tilmelde sig og høre mere om delegationsrejsen klik her.