MELITEK søger økonomichef

MELITEK A/S i Nr. Alslev oplever stor efterspørgsel efter deres produkter, og de udvider fabrikken og organisationen. Derfor søger de en økonomichef med god forretningsforståelse. De løber stærkt og har derfor brug for en økonomichef, der kan lede deres regnskabsafdeling og arbejde tæt sammen med deres administrerende direktør. Har du en solid baggrund indenfor regnskab og økonomi, og brænder du for udvikling og drift, så er det dig, som skal være med til at sikre, at MELITEK fortsat er ”FIRST IN CLASS”.

Del:

Din rolle

Som økonomichef vil du, udover at være hands-on på økonomi og regnskabsopgaver, være en vigtig
sparringspartner for den administrerende direktør.

Du får ansvaret for:

▪ Udarbejdelse af måneds- og kvartalsrapporter til direktion og bestyrelse

▪ Årsrapportering, anlægskartotek og kontakt til revision

▪ Afrapportering og opfølgning på KPI’er og KPI relaterede actions sammen med produktion og salg

▪ Controller funktion råvare- og stykliste beregning inkl. teknisk indkøb og lagerafstemning

▪ Tilsyn af ansættelse- og overenskomstaftaler, inkl. GDPR

▪ Udarbejdelse af månedlig lønkørsel, moms og Intrastat indrapportering

▪ Daglig ledelse af regnskabsteamet, som består af en bogholder og en regnskabsassistent, der er ansvarlig for kreditorfaktura-scan-funktion

Din succes afhænger i høj grad af dine analytiske- og ledelsesmæssige evner, samt din evne til at strukturere, planlægge, organisere og kommunikere. Det er vigtigt, at du selv formår at udføre regnskabsopgaver men samtidig støtter og vejleder dit team. Du kan se frem til en udfordrende og varierede arbejdsdag i tæt samarbejde med den administrerende direktør og direktionen.

Din profil

Vores nye økonomichef er proaktiv, systematisk, struktureret og talminded. Har en god forretningsforståelse og kan holde flere bolde i luften på én gang. Er en person som gerne bidrager med forslag og idéer til optimering af forretningen, arbejdsrutiner og systemer.

Herudover ønskes:

▪ Flere års erfaring fra en lignende stilling

▪ Relevant regnskabs- og økonomiuddannelse

▪ Stærk analytiske evne og evnen til at overholde afleveringsterminer

▪ Gode IT-færdigheder herunder superbruger af Excel-kendskab til Microsoft Dynamics AX, Danløn, TimeMap vil være en fordel

▪ Gode kommunikative evner og flydende i såvel mundtlig som skriftlig dansk og engelsk

▪ Erfaring fra en produktionsvirksomhed vil være en fordel

Du har et stærkt selvstændigt drive, et stort engagement og motiveres af at skabe resultater både sammen med og gennem andre. Med et godt overblik sikrer du vejen frem mod målet. Du formår at holde hovedet koldt i en omskiftelig hverdag og er ikke bange for at træffe beslutninger. Du forstår at lytte, er god til at kommunikere, og er ikke bleg for at stå på mål for de daglige udfordringer.

Ansøgning

Lyder stillingen som noget for dig, ser MELITEK frem til at høre fra dig. Send snarest en motiveret ansøgning vedlagt CV til sentire@melitek.com. Bemærk at de løbende indkalder til samtaler. Spørgsmål til stillingen kan rettes til administrerende direktør på mobil 2711 1112 eller på mail sentire@melitek.com mærket ”Økonomichef”. Rekrutteringsprocessen koordineres i samarbejde med Sentire rekruttering, og du giver med din henvendelse tilladelse til, at MELITEK deler dine data hermed. De håndterer al information diskret og med omhu.