ANDERTECH A/S søger servicetekniker

Andertech søger en selvstændig, kvalitetsbevist og dynamisk servicetekniker bosat på Sjælland til deres travle serviceafdeling.

Del:

Til deres travle serviceafdeling søger ANDERTECH A/S en selvstændig, kvalitetsbevist og dynamisk medarbejder, som har lyst til at være med i en effektiv serviceorganisation.

Din base bliver dels fra dit hjem på Sjælland og fra Andertech i Humlebæk, hvorfra du vil servicere virksomhedens kunder – primært på Sjælland.

Du får meget spændende og varierende opgaver, herunder:

  • Service og vedligehold af virksomhedens omfattende produkt-program af maskiner og udstyr.
  • Opstilling, indkøring og instruktion hos ANDERTECHs kunder
  • Ad hoc opgaveløsning indenfor fejlsøgning og reparation.
  • Foretage planlagte forebyggende vedligeholdelsesopgaver hos virksomhedens kunder.

Din profil:

  • Du har en relevant faglig uddannelse som for eksempel automatikmekaniker, industritekniker, maskinmester eller anden teknisk baggrund
  • Udpræget ordenssans
  • Er stabil og kan arbejde selvstændigt under frie forhold
  • Kan arbejde med PC på brugerniveau
  • Taler og læser engelsk
  • Har kørekort

ANDERTECH – Din nye arbejdsplads

I Andertech kommer kunderne altid i første række. Det går dog ikke ud over det gode kollegiale klima, og en åben og ukompliceret omgangsform, som betyder at anciniteten i gennemsnit er 20år+.

Du vil få:

  • Attraktiv sundhedsforsikring, pensionsordning og selvfølgelig en løn som matcher din værdiskabelse hos kunderne
  • Egen servicebil, som du må køre hjem i, men dog ikke benytte privat
  • Spændende personlige og faglige udfordringer
  • Nødvendig efteruddannelse i Danmark og hos leverandører i udlandet

Ansøgning:

Send venligst CV og Ansøgning til Erik Sten Andersen på mail esa@andertech.dk

Tiltrædelse, hurtigst muligt.

Om ANDERTECH:
ANDERTECH har siden 1984 været en af Plastbranchens foretrukne leverandører af maskiner og udstyr. Vi opererer primært i Danmark, men har stigende aktiviteter i Sverige, Norge, Tyskland og Holland. Vi sætter en ære i at yde after sales service og forebyggende vedligeholdelse af højeste klasse.