GIBO Plast A/S søger salgsassistent til kundeserviceteam

GIBO Plast A/S i Skjern er i rivende udvikling og søger derfor en salgsassistent til virksomhedens kundeserviceteam.

Del:
GIBO Plast A/S i Skjern er i rivende udvikling og har brug for en ny medarbejder i virksomhedens kundeserviceteam.

GIBO Plast er gået fra at være en lokal virksomhed til at være en global virksomhed, der leverer plastemner til krævende kunder i mange brancher.

Virksomheden går en spændende fremtid i møde; produktionen øges og fabrikken skal servicere nye kunder i ind- og udland. Det betyder, at aktiviteterne øges, og derfor skal der nu bruges en ny dygtig kollega til den daglige kommunikation med kunderne omkring ordrer og leveringer.

Hos GIBO Plast forestiller de sig, at du har en god forståelse for ordrehåndtering, kundekontakt og brug af IT. Du ved, at succes kommer fra glade og tilfredse kunder, og du har lyst til at lave aftaler, der giver gevinst for kunden og virksomheden.

Du er stærk på engelsk, da hovedparten af kunderne er uden for Danmark. Ligeledes er du stærk og nysgerrig på IT, specielt med fokus på at gøre dit arbejde lettere.

Faglige kvalifikationer

  • Du har lyst til kundekontakt og til at varetage kontakten vedr. ordreprocessen
  • Du er systematisk og har godt overblik
  • Du er IT-minded, kan anvende MS-Officepakken og har forståelse for ERP-systemer
  • Du behersker dansk, engelsk og gerne polsk i skrift og tale

Om dig

  • Du har godt humør – selv i en presset situation, hvor alle har brug for dig!
  • Du er god til at samarbejde
  • Du er stabil og fleksibel
  • Du er serviceminded
  • Du er forandringsvillig

Du vil indgå i GIBOs kundeserviceteam på tre personer og vil i samarbejde med lager og produktion servicere virksomhedens kunder. Du udviser initiativ og sikrer, at opgaverne løses hurtigt og effektivt.

Du skal kunne holde hovedet koldt og humøret højt i pressede situationer samt yde en ekstra indsats, når det kræves. Til gengæld kan GIBO Plast A/S tilbyde løn efter kvalifikationer, sundhedsforsikring og en uhøjtidelig og fleksibel arbejdsplads.

Ansøgning

Opstart vil være hurtigst muligt. Der afholdes løbende samtaler.

Har du spørgsmål til jobbet, kontakt gerne supply chain manager Allan Borg på telefon 87 82 87 00.

Ansøgning sendes pr. mail til job@giboplast.com. Mærk gerne ansøgningen ”Salgsassistent”.

Om GIBO Plast A/S:
GIBO Plast A/S udvikler og producerer plastkomponenter til mange forskellige brancher både nationalt og internationalt. Vi har fabrikker i Sverige, Polen, Kina, USA og Danmark. Blandt vores kunder er de største producenter af entreprenørmaskiner, landbrugsudstyr, busser og vindmøller.