Den jydske Haandværkerskole søger underviser til plastafdelingen

Den jydske Haandværkerskole i Hadsten søger en fagligt dygtig underviser, der skal være med til at uddanne fremtidens plastmagere og plastspecialister.

Del:

Har du erfaring inden for plastfaget, og brænder du for at undervise unge? Så er du måske den nye underviser i plastafdelingen på Den jydske Haandværkerskole.

Plastafdelingen har et stort fokus på DjH, men plastbranchen fylder også meget i den offentlige debat, bl.a. i klima- og bæredygtighedsdagsordnen. Derfor søger DjH en ny fagligt dygtig underviser, der kan være med til at uddanne fremtidens plastmagere og -specialister.

Plastafdelingen:

Plastafdelingen uddanner plastmagere og plastspecialister og tilbyder en række efteruddannelseskurser inden for hærdeplast, termoplast, automation/robotteknologi og plastsvejsning. Afdelingen består af 7 undervisere og en uddannelsesleder, der alle har en faglig uddannelse og minimum fem års praktisk erfaring inden for plastbranchen.

Dine kvalifikationer:

Det ses gerne, at du:

  • har en plastfaglig baggrund, gerne med en uddannelse som plastmager, plastspecialist, produktionsteknolog, ingeniør eller anden relevant videregående uddannelse evt. inden for automation
  • kan arbejde både selvstændigt og i team
  • har kendskab til en eller flere processer inden for plastindustriel produktion
  • har lyst til at udvikle sig fagligt og pædagogisk.

Vigtigst af alt, så brænder du for at formidle, motivere og udvikle unge mennesker.

DjH tilbyder:

DjH er en spændende teknisk erhvervsskole med sin helt egen profil, hvor der er et godt og inspirerende arbejdsmiljø under uformelle former, hvor alle bidrager positivt til fællesskabet.

Det er en fleksibel arbejdsplads, der følger udviklingen. Derfor er der fokus på at skabe gode læringsmiljøer, muligheder for jobudvikling, samt relevant efter- og videreuddannelse

Ansættelsesvilkår

Djh tilbyder gode arbejdsforhold med udviklingsmuligheder og i et åbent og engageret teamorganiseret miljø.

Ansættelse sker på tjenestemandslignende vilkår i basisløntrin 1-7 efter reglerne om ny løn. Lønindplacering sker på baggrund af relevant uddannelse og erhvervserfaring.

Til stillingen er der desuden knyttet en attraktiv pensionsordning i henhold til statens regler. Tiltrædelse efter aftale.

Ansøgningen

Send din pr. mail ansøgning til job@djhhadsten.dk

Bemærk ansøgningsfrist d. 01/02-22.

Er du interesseret i at høre mere om stillingens indhold, så er du meget velkommen til at kontakte uddannelsesleder Morten Dalby på tlf. 31 52 61 36.