Carmo søger operatører til dag-, aften- og nathold

Carmo i Espergærde søger operatører til virksomhedens dag-, aften- og nathold.

Del:

Carmo vokser og søger derfor nye medarbejdere! Helt præcist søges stabile produktionsmedarbejdere til hhv. dag-, aften- & natholdet.

Du vil få oplæring og træning på daghold i starten af ansættelsen.

Arbejdsopgaverne omfatter primært:

  • Betjening af automatiserede samt semiautomatiske produktionsanlæg
  • Delvist arbejde i renrum
  • Pakning af produkter
  • Udfyldelse af produktionsdokumentation i henhold til GMP

Hvem er du:

Du kan sikkert svare ja til følgende:

  • Har erfaring fra industrien – gerne med betjening af produktionsanlæg
  • Beherske dansk flyende i skrift og tale
  • Har du kendskab til plastproduktion samt GMP er det en stor fordel

Som person er du positiv, omgængelig, udadvendt, initiativrig og ansvarsfuld. Du er lærenem, fleksibel, og frem for alt er du meget mødestabil.

Din profil:

Jobbet kræver en person, der er god til at samarbejde og som kan tage initiativ og ansvar.

Du går op i kvalitet og sætter en ære i at levere et fejlfrit stykke arbejde.

Du vil indgå i et team af dygtige fag- og ufaglærte kolleger, som alle bidrager til fællesskabet både fagligt og socialt.

Arbejdsmiljøet er uformelt med en stor ansvarlighed og ambitiøs tilgang til arbejdet.

Hvad tilbyder Carmo?

Virksomheden i tilbyder et godt arbejdsklima i et røgfrit miljø både inde og ude.

Stillingerne er fuldtidsstillinger.

  • På dagholdet er mødetiden kl. 07.00 fra mandag til fredag.
  • På aftenholdet er mødetiden kl. 15.15 fra mandag til fredag.
  • På natholdet er mødetiden kl. 23.15 fra søndag aften til torsdag aften.

Arbejdssted i Espergærde.

Sådan søger du

Tiltrædelse hurtigst muligt.

Ansøgning kan udelukkende ske pr mail til Produktionschef, Per Brix på mail pb@carmo.dk.

Mærk tydeligt din ansøgning om du søger dag-, aften- eller nathold. Carmo glæder sig til at modtage din ansøgning hurtigst muligt. Så snart stillingerne er besat fjernes opslaget.