Snævert engangsplastdirektiv fremmer alternativer frem for genbrug

Christina Busk
Christina Busk, miljøpolitisk chef i Plastindustrien: "Det er en ærgerligt, hvis der bliver en tendens til at fravælge plastprodukter til fordel for alternative materialetyper, som ikke nødvendigvis er bedre miljø- og sundhedsmæssigt – og som heller ikke kan genanvendes. Så skubber vi bare problemet videre"

EU’s engangsplastdirektiv er netop trådt i kraft. Plastindustrien ser i store træk positivt på de nye regler, men det snævre fokus på plast er ærgerligt – for alternativerne er ikke nødvendigvis bedre for miljø eller klima.

Del:

De forbud, som EU’s engangsplastdirektiv medfører, er trådt kraft i alle europæiske lande henover weekenden.

Formålet med direktivet er at reducere mængden af engangsplastprodukter såsom sugerør og engangskopper, der lander i havet og den øvrige natur. Et formål, som Plastindustrien støtter, fortæller Christina Busk, miljøpolitisk chef:

– Det er en reel miljøudfordring, at engangsplastprodukter havner i naturen. Derfor bakker vi i Plastindustrien op om, at der bliver sat ind på et europæisk niveau. Vi ser imidlertid en udfordring i, at direktivet udelukkende gælder engangsprodukter i plast.

Hun uddyber:

– Det er en ærgerligt, hvis der bliver en tendens til at fravælge plastprodukter til fordel for alternative materialetyper, som ikke nødvendigvis er bedre miljø- og sundhedsmæssigt – og som heller ikke kan genanvendes. Så skubber vi bare problemet videre.

LÆS OGSÅ: Implementeringen af EU’s engangsplastdirektiv har forbedringspotentiale

Savner fokus på genbrug

Alternative engangsprodukter kan eksempelvis være lavet af materialer, som kan påvirke biodiversiteten, vandforbruget eller skal coates med kemiske stoffer, der er uhensigtsmæssige i forhold til miljø og sundhed. Flere af dem kan ikke genanvendes.

– De alternative engangsprodukter er ikke nødvendigvis bæredygtige, selvom de markedsføres sådan. Derfor er det vigtigt, at der bliver holdt øje med, hvilke konsekvenser direktivet kommer til at få på den lange bane.

Miljøpolitisk chef Christina Busk fortsætter:

– Vi bør i højere grad fokusere på genbrugelige alternativer og overveje, hvorvidt vi kan undvære et givent engangsprodukt til fordel for et produkt, der kan bruges flere gange.

Overgangsperiode for mærkningskrav

Et af initiativerne i engangsplastdirektivet er, at virksomheder fremover skal placere et mærke på nogle af engangsprodukterne i plast – fx på engangsdrikkebægre fremstillet af andre plastmaterialer end EPS.

Formålet er ifølge Miljøministeriet at tilskynde forbrugerne til at bortskaffe produkterne korrekt.

I Plastindustriens høringssvar om forbud mod visse engangsplastprodukter og krav om mærkning af visse andre engangsplastprodukter blev der fremført en væsentlig pointe angående mærkningskrav, fortæller Christina Busk:

– Det var vigtigt for os, at der ville blive en overgangsperiode, hvor det er muligt at sælge ud af produkter uden mærke og undgå, at producerede varer bliver destrueret. Den overgangsperiode er indført, og det er positivt.

Vejledning fra EU-Kommissionen

Det kan være svært at finde ud af, hvilke produkter, der er omfattet af lovgivningen. Europa-Kommissionen har udarbejdet følgende vejledninger til formålet:

I skemaet nedenfor kan du få et overblik over konsekvenserne ved engangsplastdirektivet: