Idé-Pro Skive A/S søger en projektleder, der sætter kunden i fokus

Idé-Pro logo

Idé-Pro Skive A/S søger en ambitiøs projektleder, der sætter en dyd i professionelle kunderelationer, til at indgå i virksomhedens salgsafdeling.

Del:

Hos Idé-Pro Skive A/S har virksomhedens kunder forrygende travlt – så det har de selvfølgelig også selv. Derfor søger virksomheden en ambitiøs person til deres salgsafdeling.

Idé-Pro er en dynamisk virksomhed, som excellerer i at levere hurtigt og professionelt til sine kunder. Du vil, sammen med teamet, sikre at kunderne får den bedste service.

Din jobbeskrivelse

Du sikrer et styret forløb fra opgaven er i hus til succesfuld levering. Du bruger din kompetence for strukturering og planlægning til at sikre, at kunden og alle samarbejdspartnere gennem hele projektforløbet er på sporet, og at de opsatte mål og deadlines nås som aftalt.

Dit ansvarsområde

  • Projektledelse på udvalgte opgaver i tæt samarbejde med fabrikkerne i Skive, Glyngøre og Bangalore, Indien.
  • Planlægge og styre aktiviteter og bevare tæt relation til kunde og samarbejdspartnere.

Din personprofil

  • Du er udadvendt og kommunikerer på både dansk og engelsk – tysk er en fordel, men ikke et krav.
  • God til at navigere i en omskiftelig hverdag.
  • Have evnen og lysten til altid at have styr på tingene og samtidigt holde fokus på udfordringerne.

Dine faglige kvalifikationer

  • Erfaring inden for projektledelse, gerne fra et produktions- eller konstruktions-miljø.
  • Har du arbejdet i støberi-branchen, vil det være en fordel.
  • Du har gerne Prince2 certificering eller lignende i projektledelse.
  • Erfaren bruger af Office programmer og gerne erfaring med ERP-systemer.

Din rejseaktivitet vil være på ca. 10 dage pr. år.

Idé-Pro tilbyder dig

Et spændende og alsidigt job med stor frihed under ansvar og indflydelse på din egen hverdag i en innovativ og ambitiøs virksomhed med kompetente kolleger. Hertil en konkurrencedygtig lønpakke inkl. pension, sundhedssikring og frokostordning.

Ansøgningsfrist

Der vil løbende foretages vurderinger af de indkomne ansøgninger. Endelig ansøgningsfrist den 10 maj.

Kontakt gerne salgschef Morten Frandsen på telefon 96 15 32 16, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Mrk. ansøgningen ’Projektleder’ og send den til ansoegning@ide-pro.dk

Om Idé-Pro Skive A/S:
Idé-Pro Skive A/S har 150 medarbejdere i Skive og Glyngøre, samt 50 i eget selskab i Bangalore, Indien. Vi er en af Europas førende producenter af prototyper og serier i plast, letmetal og EPP/EPS. Vores kunder er førende danske og internationale virksomheder inden for bl.a. medico-, energi- og automotive- branchen.​