PLIXXENT A/S i Otterup har travlt i udviklingsafdelingen, og søger derfor en kemiingeniør til stillingen som R&D Project Manager i Danmark.
PLIXXENT A/S har travlt i deres udviklingsafdeling på Fyn, og søger derfor en R&D Project Manager til udvikling af virksomhedens innovative PUR systemer. Du vil indgå i et agilt R&D team på 7 personer, som refererer til R&D Manager Erik Larsen.
Den danske udviklingsafdeling af kundetilpassede PUR-systemer er en vigtig del af det internationale R&D netværk i PLIXXENT, som arbejder sammen på udviklingsprojekter og bruges som sparringspartner til udveksling af ideer, erfaringer etc. Du bliver således en del af et dynamisk internationalt R&D miljø, hvor kunderne altid er i centrum – så nysgerrighed, opfindsomhed, teknisk flair, kundesupport og ansvarsbevidsthed er nøgleordene.
PLIXXENT A/S tilbyder personlig udvikling og en unik uddannelse i polyurethan og tilhørende processer.
Dine opgaver og ansvar:
- Du skal som R&D Project Manager afdække kundernes behov for en PUR-løsning og diskutere tilhørende anvendelsesteknologier samt styre projektets gennemførelse (Design-Develop-Deliver)
- Du skal selv udvikle polyurethansystemer fra laboratoriestadie til industriel produktion
- Du vil på sigt blive ansvarlig for et antal kunder og flere af vores applikationsområder
- Du skal sammen med firmaets øvrige medarbejdere deltage i forretningsudviklingen
- Jobbet kræver nogen rejseaktivitet (ca. 25 dage om året)
Hvem er du:
Du er uddannet kemiingeniør eller har anden relevant uddannelse/erfaring fra kemiindustrien. Du kommer måske fra malings-, lim- eller plastindustrien eller du er nyuddannet med en relevant højere uddannelse i kemi og -teknologi.
Kvalifikationer og personlige egenskaber:
- Du er nysgerrig og kan lide praktiske opgaver i forbindelse med udviklingen af polyurethan-systemer på laboratoriet samt on-site forsøg og teknisk service hos kunder
- Du har kreative evner og arbejder energisk og resultatorienteret
- Kendskab til polyurethan eller anden polymerkemi vil være en fordel
- Du taler og skriver engelsk på forretningsniveau.
Ansøgningsproces:
Send din ansøgning og relevante bilag ved at følge dette ansøgningslink.
Opstart forventes snarest muligt i 2021. Relevante kandidater vil løbende blive indkaldt til samtale, men der ventes gerne på den rigtige.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, så kontakt gerne R&D Manager Erik Larsen på +45 4016 0898 eller e-mail erik.larsen@plixxent.com.
Om PLIXXENT:
PLIXXENT er Europas største PUR (polyurethan) systemhus og førende inden for levering af innovative polyurethan baserede teknologier. Som specialister i polyurethan leverer vi såvel standardløsninger som kundetilpassede systemer og vi følger kunderne gennem hele værdikæden – fra designfase til produktudvikling, implementering og after-sales support. PLIXXENT Group blev etableret i 2019 på baggrund af Systemhus-divisionen hos Covestro GmbH. Koncernen omsætter for ca. 250 mill. € og består idag af ca. 280 ansatte fordelt på 5 systemhuse i Danmark, Tyskland, Italien, Spanien og Holland. Læs mere på: www.plixxent.com.