Vink Moulding søger dygtig & erfaren Operatør/Plastmager

Vink Moulding i Lystrup er på udkig efter en ny Operatør/Plastmager, der skal hjælpe med at opnå den bedst mulige kvalitet i produktionen.

Del:

Har du lyst til at indgå i et team, hvor driftsoptimering, opstilling af værktøjer, robotprogrammering, udvikling, fejlfinding og problemløsning vil være i højsædet, så har Vink Moulding pladsen til dig på fast daghold.

I samarbejde med dine kolleger vil du være med til at opnå den bedst mulige kvalitet i produktionen og sikre at kunderne får deres varer til tiden.

Faglige kompetencer

  • Du er enten erfaren plastmand eller uddannet plastmager med speciale i sprøjtestøbning
  • Du har god teknisk og mekanisk forståelse
  • Du ser det som en udfordring at udføre opgaver hurtigt og på højt fagligt niveau

Personlige egenskaber

  • Du kan arbejde selvstændigt og er meget ansvarsbevidst.
  • Du er proaktiv og løsningsorienteret i din tilgang til dine opgaver og de udfordringer du møder.
  • Du er god til at bevare overblikket, også når der er mange bolde i luften.
  • Du er yderst fleksibel og kvalitetsbevidst.
  • Du yder en god service til dine kollegaer på tværs af afdelinger.
  • Du er mødestabil og fleksibel.
  • Du behersker dansk i skrift og tale.

Arbejdstid og -sted:

  • Daghold (også mulighed for aftenhold)
  • Vink Moulding er beliggende i Lystrup ved Århus (tæt på motorvejen)

Vink Moulding tilbyder:

  • En spændende stilling i en virksomhed i udvikling.
  • Du får en bred kontaktflade, spændende arbejdsopgaver i en dynamisk virksomhed og en fri omgangstone.
  • Der vil være gode udviklingsmuligheder.
  • Løn efter kvalifikationer, pensionsordning og sundhedsforsikring.

Tiltrædelse:

Snarest muligt.

Ansøgning og kontakt:

Skriftlig ansøgning samt kortfattet cv og relevante papirer sendes pr. e-mail til: fh@vinkmoulding.dk

Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte Production Manager Frits Henriksen på tlf. 2234 4020.

Interesserede kandidater opfordres til at søge snarest muligt, da relevante kandidater løbende vil blive indkaldt til samtale.

Om Vink Moulding
Vink Moulding producerer professionelle løsninger ved sprøjtestøbning og vakuumformning. Vi har 30 års erfaring med plastproduktion og er specialister i at fremstille kundetilpassede løsninger. Vink Moulding er en del af Vink gruppen, der med over 4500 medarbejdere og en omsætning på 7 mia. kr. er Europas største leverandør af plasthalvfabrikata samt førende udbyder af kundespecifikke plastkomponenter fremstillet ved spåntagende bearbejdning fra egen ISO 9001 certificeret produktion. Du kan læse mere på www.vinkmoulding.dk og om Vink gruppen på www.vink.dk.