Aktører kritiserer anbefalingerne fra klimapartnerskabet for affald, vand og cirkulær økonomi. De bør forholde sig til substansen i de gode anbefalinger, skriver Christina Busk, miljøpolitisk chef i Plastindustrien.
Nedenstående debatindlæg er blevet bragt af Altinget.dk den 17. april 2020:
Den 16. april havde Bo Asmus Kjeldgaard og Ib Larsen på Altinget travlt med at kritisere anbefalingerne fra klimapartnerskabet ’Affald, vand og cirkulær økonomi’, der skal bidrage til 70% reduktion af Danmarks CO2-udledning.
De fremsætter eksempelvis ukonstruktive angreb såsom ’Genanvendelsesindustrien valgte at benytte den lejlighed, der bød sig, til at forsøge at score kassen – og det var så klimapanelet’ i stedet for at forholde sig til substansen i de mange gode anbefalinger.
Producentansvaret bliver en realitet
Derudover virker det til, at de to skribenter ikke er helt opdaterede på udviklingen inden for affaldsområdet, da Bo Asmus Kjeldgaard og Ib Larsen flere gange giver udtryk for, at et producentansvar på emballage af alle materialetyper endnu ikke er vedtaget.
Det blev skam allerede besluttet i januar 2018, at alle EU’s medlemslande senest i år 2025 skal have indført et producentansvar, og implementeringsprocessen er da også i fuld gang i Danmark – selvom der selvfølgelig er debat om den konkrete udformning.
I den sammenhæng har vi i Plastindustrien gentagne gange opfordret til, at vi sætter et højt ambitionsniveau.
Vores målsætning for det kommende producentansvar er, at vi kan få så høj kvalitet ud af vores emballager, at de kan anvendes til både fødevarer og andre forbrugerprodukter igen.
Det kræver politisk mod og et ønske om at være testnation for de nyeste sorteringsteknologier som eksempelvis vandmærker og lignende. De tanker er heldigvis også indtænkt i klimapartnerskabets anbefalinger.
Hele værdikæden skal have fokus på øget plastgenanvendelse
Bo Asmus Kjeldgaard og Ib Larsen beskriver også, at genanvendelse af plast er en særlig udfordring.
Det er helt korrekt, at de kommunale affaldsselskaber i Danmark har en mangeårig tradition for energiudnyttelse frem for genanvendelse, men det skib skal vi have vendt.
Det kræver en omstilling i hele værdikæden, og jeg er glad for at kunne fortælle, at vi er godt i gang.
Eksempelvis har vi i Plastindustrien – bl.a. i tæt samarbejde med Arla, Københavns Kommune og Danmarks Naturfredningsforening – udviklet en omfattende designguide for plastemballage, hvor der er fokus på at designe produkter med henblik på genbrug og genanvendelse.
En hovedpointe er, at der skal vælges rene plastmaterialer frem for sammensatte materialer, som vanskeliggør genanvendelse. Derudover opfordrer vi til, at emballage fremstilles i færre forskellige plasttyper for at optimere den videre sorterings- og genanvendelseskvalitet.
Rigtig mange af de store danske plastemballageproducenter har allerede taget guiden til sig, så i industrien tager vi gerne et stort ansvar for at gøre plastemballagen mere bæredygtig, men der er i høj grad også brug for at forbedre indsamlingen, sorteringen og behandlingen af vores plastaffald i Danmark.
Og netop de principper, som der er i guiden, arbejder vi i Plastindustrien for, bliver en del af det kommende producentansvar.
Efterspørg den genanvendte plast
En af de centrale anbefalinger fra klimapartnerskabet er, at vi som samfund skal øge efterspørgslen efter genanvendt plast.
Bo Asmus Kjeldgaard og Ib Larsen påstår godt nok, at klimapartnerskabets forslag ikke vil gøre en forskel, men kritikken må bunde i en overfladisk læsning af rapporten.
Et konkret eksempel fra klimapartnerskabet – som vi har spillet ind med – omhandler det store forbrug af transportemballage (fx folier og paller), hvor det giver god mening at efterspørge genanvendt plast.
Et andet eksempel er fra Bryggeriforeningen, der byder ind med et mål om, at i 2025 skal alle plastflasker være fremstillet med mindst 50 % rPET, og i 2030 er tallet 100 %.
Og hvis klimapartnerskabets anbefalinger generelt kan medvirke til, at detailhandlen og det offentlige indkøbssystem i højere grad efterspørger løsninger med genanvendte materiale, så er jeg ikke i tvivl om, at vi får igangsat en meget positiv og effektfuld udvikling.
Det bliver ikke nemt at nå i mål med klimapartnerskabets vision om, at 90% af affaldet skal genanvendes i år 2030.
Jeg ser dog mere optimistisk på fremtiden end Bo Asmus Kjeldgaard og Ib Larsen, da klimpartnerskabets anbefalinger viser en ambitiøs og farbar vej frem mod væsentlige CO2-besparelser og skabelsen af grønne danske arbejdspladser.