Fjernundervisning og assistance tilbydes til virksomheder, der skal håndtere nye funktioner og materialer i omlægning af produktionen for at producere værnemidler som del af nødberedskabet
Corona-krisen har allerede ført til ændringer i produktionen hos en del industrivirksomheder. Krisen vil måske føre til yderligere forandringer – både i produktion, håndtering af nye materialer og processer m.v.
Det kan betyde, at nogle medarbejdere skal udføre andre opgaver end dem, de har erfaring med – og helst i en fart. Det kan også betyde rekruttering af ny arbejdskraft, der skal klædes på.
DjH tilbyder online hjælp
Måske er det svært at nå at oplære inhouse samtidig med, at produktionen skal køre.
Derfor tilbyder lærerne på plastmageruddannelsen på Den Jydske Haandværkerskole (DjH) nu online hjælp til at demonstrere funktioner på maskiner, håndtering af materialer elle processer. Tilbuddet er gratis og gælder virksomheder, som har omlagt eller skal til at omlægge produktionen til at lave værnemidler som del af nødberedskabet.
Hvis der bliver tale om længere forløb, skal omkostninger drøftes med skolen og kan med fordel foregå som AMU-kurser.
Kontakt Allan Bergmann Rasmussen (områdeleder for plastmageruddannelsen) hvis du vil høre mere om jeres muligheder for at få hjælp: abr@djhhadsten.dk / 8937 0250.
Ønsker til andre kurser
Har I ønsker til andre kurser – det kunne eksempelvis være et kursus i renrums-produktion – eller ønsker I en snak om hvilke AMU-kurser, der er relevante for jer, så tag kontakt til uddannelseskonsulent Thomas Jensen i Industriens Uddannelser: tje@iu.dk / 2031 9790.
Thomas har kendskab til alle AMU-kurser, der er relevante for plastvirksomheder.
I kan også kontakte uddannelseskonsulent Jo Dietrich i Plastindustrien: jd@plast.dk / 2489 3247.
Tag AMU kurser online
Hvis I har hjemsendte medarbejdere med ekstra tid på hånden, kan det være en god ide at tage et kig på de nye online AMU kurser, som netop er blevet offentliggjort.