LEGO Group søger en ny medarbejder til ”Change Over” Nathold

LEGO Group i Billund søger en medarbejder, der kunne tænke sig at arbejde på nathold, hvor du vil være med til at sikre god kvalitet i omstillinger og dermed sikre levering af kvalitets LEGO®produkter til børn i alle aldre.

Del:

Du er med til at sikre den gode kvalitet.

Som medarbejder i ”Change Over” er du med til at sikre levering af LEGO produkter af høj kvalitet.

Vi er et team på 37 medarbejdere, der udfører alle omstillingerne i vores produktion på Kornmarken.

Dine primære opgaver er at lave omstillinger i den rigtige kvalitet.

Omstillingerne vil være fordelt i 3 grupper:
1. Farveskift
2. Formskift
3. Form- og farveskift

Dine kompetencer:

Du er uddannet plastmager eller tekniker uddannet inden for plastindustrien.

Desuden er du:

  • god til at have mange bolde i luften
  • i stand til at bruge PC på brugerniveau (på engelsk)
  • indstillet på at lære de opgaver, rutiner og spilleregler, der er i afdelingen
  • god til at samarbejde, og udviser fleksibilitet og forandringsvilje. Men du er også er i stand til at arbejde selvstændigt
  • kvalitetsbevidst
  • ordensmenneske, da LEAN og 5S er en vigtig del af hverdagen

Er du LEGOs nye skifter?

I LEGO Koncernen skaber de succes sammen.

LEGO ser meget frem til at læse din ansøgning – ansøg via dette link og husk at vedhæfte din ansøgning og dit CV.

Har du lyst til at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Manager, Henrik Jespersen på telefon 29228679.

Der er ingen ansøgningsfrist på stillingen, men relevante kandidater vil løbende blive indkaldt til samtale. Derfor opfordres interesserede i at sende deres ansøgning og CV snarest muligt.