SP Moulding søger plastmager/opstiller til én af Danmarks største plaststøbefabrikker

Har du erfaring med plastforarbejdning og sprøjtestøbning og besidder du ligeledes omhyggelighed og ansvarlighed? Så er du muligvis den plastmager SP Moulding A/S i Juelsminde søger.

Del:

SP Moulding er én af de førende danske producenter af sprøjtestøbte præcisionskomponenter i plast.

Virksomheden støber for en hel række store internationale industrivirksomheder på moderne maskiner fra 25 til 1500 tons – og der kommer løbende nye maskiner til.

På fabrikken i Juelsminde er der 100 friske medarbejdere, du vil indgå i et team af opstillere og plastmagere, der er medvirkende til at virksomhedens kunder får deres produkter i rette kvalitet til den ønskede leveringstid.

Opstilling og indkøring

Som SP Mouldings nye plastmager arbejder du selvstændigt med flere bolde i luften og vil opleve stor variation i hverdagen. Du laver opstillinger, indkøringer og fejlfinding på virksomhedens sprøjtestøbemaskiner i samarbejde med dine kollegaer.

Du samarbejder også med logistik, planlægning og kvalitetsafdelingen.

Som udgangspunkt er stillingen på daghold, men der er også muligheder for andre skift, hvis dette er mere dig.

En afvekslende hverdag og gode kolleger

Du bliver en del af en uformel virksomhed i rivende udvikling med gode kolleger og kan se frem til en afvekslende og spændende hverdag.

SP Moulding er ansvarsbevidste og arbejder på globalt plan både seriøst og målrettet sammen med deres kunder for at skabe de bedste plastløsninger – til gavn for både kunder, men i høj grad også for miljøet.

Kvalifikationer

  • Du har erfaring med sprøjtestøbning og plastforarbejdning som helhed.
  • Du er ansvarsbevist.
  • Du taler og skriver dansk flydende.
  • Du tilgår hver eneste opgave med stor præcision og omhyggelighed.
  • Du er serviceminded og god til at samarbejde på tværs.
  • Du er hjælpsom og yder gerne en ekstra tørn i travle perioder.

Interesseret?

Send din ansøgning på mail stilling@sp-moulding.dk, Mrk Plastmager Juelsminde.

Der er ansøgningsfrist den 27. marts og opstart hurtigst muligt, så du opfordres til at sende din ansøgning afsted med det samme.

For yderligere information ring til Produktionschef Jesper Holm på mobil 2424 8656.

Læs mere på www.sp-moulding.dk.