GM Plast A/S søger en tysktalende salgsassistent

GM Plast A/S i Hedensted søger en salgsassistent, der både taler og skriver tysk på modersmålsniveau.

Del:

Hos GM Plast A/S er der gang i udviklingen, derfor søger virksomheden nu en tysktalende salgassistent, der kan indgå i teamet.

Om jobbet:

Vi udvikler, producerer og sælger rør, rørsystemer samt komponenter til fiberindustrien i både ind- og udland, og vores arbejdsområde er bredt.

Du vil derfor kunne forvente at skulle arbejde med alt fra små plast-komponenter til store emner i stål. Du skal varetage back office-funktioner indenfor salg samt understøtte vores kørende sælger med ordrehåndtering, oprette styklister.

Du sparrer med firmaets direktør samt øvrige kollegaer, men det forventes også, at du kan arbejde selvstændigt. Du bliver en del af en ambitiøs salgsorganisation i vækst, og du får et selvstændigt og udadvendt job blandt dygtige kollegaer.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Ordrebehandling for vores tysktalende kunder.
  • Fakturering.
  • Daglige kontoropgaver, hovedsagelig på tysk.
  • Ad hoc-opgaver.
  • Evt. deltagelse på messer

Om dig:

Du har tidligere arbejdet som tysktalende salgsassistent og har en god kommerciel forretningsforståelse. Alternativt er du kontoruddannet og har lyst til at prøve kræfter med salget.

GM Plast har en flad organisationsstruktur, hvorfor det er vigtigt, at:

  • Du kan planlægge selvstændig din egen arbejdsdag.
  • Du arbejder systematisk.
  • Du er målbevidst og tager ansvar.

Til dine kvalifikationer hører endvidere:

  • Tysk på modersmålsniveau.
  • Dansk på højt niveau.
  • Engelsk i skrift og tale.
  • MS Office på dagligt brugerniveau.
  • Kendskab til Microsoft C5.

Øvrige oplysninger:

Løn og ansættelsesvilkår vil blive aftalt i forhold til dine kvalifikationer.

Der ønskes tiltrædelse hurtigst muligt, hvorfor samtaler vil blive afholdt løbende (fortrinsvis på tysk).

Ansøgning og kontakt:

Hvis du spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte Ulrike Kjeldgaard på telefon: 2545 7869.

Send din ansøgning med CV, gerne på tysk, til jobadm@gm-plast.dk . Mærk din ansøgning ‘GM – Tysktalende salgsassistent’.

Ansøgningsfristen er mandag den 26/02-2020.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Om firmaet:

GM Plast A/S, etableret i 1975, er en privatejet virksomhed med produktionsfaciliteter i Hedensted. Virksomheden er markedsledende producent af extruderede rør- og rørsystemer til fibernet. Vi har stor fokus på kvalitet i alle led i produktionsprocessen, hvor vi benytter de nyeste teknologier. GM Plast A/S er en del af GM Group.