Plastfaget har brug for flere lærlinge NU

Der er ganske få tilmeldinger til plastmageruddannelsens grundforløb på Den jydske Haandværkerskole med opstart til januar. Både Plastindustrien og Den jydske Haandværkerskole står til rådighed med hjælp og vejledning til at tiltrække de unge. Derfor slår vi på tromme for, at virksomheder gør brug af de forskellige tilbud, vi har på hylderne.

Del:

Der er mange dygtige unge mennesker, der netop nu er i tvivl om uddannelsesvalg. Mange af dem er også klar til at starte på grundforløbet til plastmageruddannelsen (GF 2) efter nytår, og en synlighed af mulige lærepladser hjælper dem med at træffe deres uddannelsesvalg.

Den jydske Haandværkerskole i Hadsten er der i skrivende stund kun tilmeldt ganske få elever til GF 2 til plastmageruddannelsen, der begynder til januar.

For at følge med udviklingen inden for faget og derved efterspørgslen efter dygtige faguddannede plastmagere, er det vigtigt, at vi fanger de unges opmærksomhed og er fælles om at løfte opgaven.

Udnyt fordelene ved at slå til NU

Hvis du overvejer at ansætte en plastmagerlærling, så slå til nu.

Der er utrolig mange fordele ved aktivt at slå en ledig lærlingestilling op. Det giver både din virksomhed en større synlighed, og det sætter fokus på et spændende fag.

Når du står en stilling op, får du flere kandidater at vælge imellem, og det øger muligheden for at finde den helt rigtige lærling til netop din virksomhed.

Plastindustrien står til rådighed

Hvis du beslutter dig for at slå en læreplads op, er der god hjælp at hente hos Plastindustrien.

– Plastindustrien står til rådighed for din virksomhed, hvis du gerne vil ud over stepperne med et jobopslag. Du kan sende det direkte til os, og vi sørger for, at det bliver delt vidt og bredt og du når ud til mange potentielle ansøgere, udtaler Jo Dietrich, uddannelseskonsulent i Plastindustrien.

Plastindustriens kampagne Blivplastmager.dk består af en kampagnehjemmeside og en Facebook-side. Her deles jobopslag og annoncering om plastmageruddannelsen. Der er fokus på flere målgrupper i opslagene – både forældre, der har indflydelse på deres børns uddannelsesvalg, og de unge selv.

Benyt dig af hjælp fra Den Jyske Håndværkerskole

Den Jyske Håndværkerskole har også god mulighed for at profilere din virksomhed og dit ønske om en lærling over for de elever, der er på skolen i løbet af internship-uger i løbet af året. Interhship-eleverne bor på skolen i nogle dage for at opleve miljøet og blive klogere på plastmageruddannelsen.

Skolen har også kontakt til et stort netværk af UU-vejledere, der har kendskab til ledige unge, der overvejer uddannelse. Du kan også få hjælp fra skolen til selve formuleringen af at jobopslag.

Kontakt

  • Den jydske Haandværkerskole: Peter Kjærsgaard, uddannelseskonsulent i plast, pkk@djhhadsten.dk, tlf: 8937 0251
  • Plastindustrien: Jo Dietrich, uddannelseskonsulent, jd@plast.dk, tlf: 2489 3247