Fiberline søger plastmager/procesoperatør lærling (ungdomslærling)

Fiberline Composites A/S i Middelfart søger en plastmager-/procesoperatørlærling (ungdomslærling) der vil udvikle sit talent og blive ekspert i hærdeplast!

Del:

Om jobbet

  • Som plastmager/procesoperatør bliver du specialist i at producere emner i hærdeplast med den avancerede produktionsmetode pultrudering. Produktionsmetoden er en kontinuerlig proces til at fremstille profiler af komposit i glas- og kulfiber.
  • Du lærer at forstå sammenhængen mellem armeringsmaterialet og vores matrix, og du er med til at udvikle nye produktionsmetoder.
  • Hos os bliver du en del af den daglige drift, hvor du tilfører råvarer, passer maskinerne, holder øje med processen samt kontrollerer kvaliteten.
  • Du lærer også, hvordan vores værktøjer er bygget op, og du deltager i opstillingen af værktøjer. Du trykker ikke blot på en knap, men er med i en omfattende proces, hvor der nogle gange sker skift undervejs, og teknikken kan blive kompliceret.
  • Du bliver en del af et team, hvor I sammen skal få tingene til at lykkes.

Hvem er du?

  • Du er under 25 år og du er i gang med, eller har afsluttet, 2. grundforløb.
  • Vi har en forventning om, at vores lærlinge arbejder efter virksomhedens værdier og holdninger og ønsker at lære nyt.
  • Vores lærlinge skal være villige til at møde udfordringer og tage et ansvar.

Lyder stillingen som noget for dig?

Du kan sende din ansøgning via Fiberlines hjemmeside – der vil løbende blive indkaldt kandidater til samtale, så du opfordres til at sende ansøgning og CV hurtigst muligt.

Om Fiberline

Fiberline er en familieejet virksomhed, som har hovedsæde i Middelfart. Vi er en markedsudviklende, vidensbaseret produktionsvirksomhed og en af verdens førende producenter af avancerede profiler i kul- og glasfiberkomposit. Vi har tre strategiske fokusområder og laver kompositprofiler til vindenergi, konstruktioner og vinduer, døre & facader.

Du får godt 300 kollegaer med en faglig entusiasme, en fascination af et nyt materiales muligheder, en tro på betydningen af vidensdeling og et godt samarbejde med kunder, kolleger og forskere i et internationalt miljø.