Politiske reformer, ensretning for affaldsindsamling og det udvidede producentansvar skal i 2020 sikre tiltrængte succeshistorier om affaldshåndtering og genanvendelse, skriver miljøpolitisk chef Christiana Busk fra Plastindustrien i dette debatindlæg, der er blevet bragt hos Wastetech.
Nedenstående debatindlæg er blevet bragt af WasteTech/Ingeniøren den 19. december:
Det danske husholdningsaffald har i år været omdiskuteret. Det skyldes ikke mindst, at Ingeniøren og TV 2 dokumenterede, at det desværre ikke stod helt så godt til med nogle kommunale affaldsselskabers håndtering af indsamlet affald, når det først forlod landets grænser.
Særligt plastemballagen, som fylder meget i husholdningsaffaldet, har der været fokus på, og det er selvfølgelig dybt uacceptabelt, når medierne kan vise billeder af dansk emballage, der på uforklarlig vis har bevæget sig fra kommunale skraldespande til uhumske lossepladser i Malaysia.
Derfor er det mit håb, at 2020 bliver et anderledes positivt år med en masse succeshistorier om vejen mod en langt bedre affaldshåndtering og højere genanvendelsesprocenter. Imidlertid kommer de gode historier ikke af sig selv, og det er derfor vigtigt at få fulgt en række vigtige initiativer og reformer til dørs.
Ensretning er den eneste vej frem
En helt åbenlys barriere for øget genanvendelse er den manglende ensretning af affaldsindsamlingen på tværs af kommunegrænserne.
Som situationen er i dag, er der desværre alt for mange forskellige måder at indsamle plastaffaldet fra husholdningerne på, hvilket gør det svært at øge kvaliteten i plastgenanvendelsen. Det er ikke godt – lige meget om det er set fra et miljømæssigt eller et økonomisk perspektiv.
Debatten begynder dog at trække i den rigtige retning, hvilket ikke mindst skyldes, at den daværende VLAK-regerings Advisory Board for cirkulær økonomi med Flemming Besenbacher i spidsen i 2017 anbefalede en ensretning. Arbejdet blev fulgt op af en plasthandlingsplan i februar 2019, hvor et enigt folketing stod bag et ønske om, at affaldsindsamlingen i højere grad skulle standardiseres.
Vi efterlyste i den forbindelse en deadline for en ambitiøs implementering, da det haster, hvis vi skal kunne indfri de forskellige bindende EU-målsætninger om højere genanvendelse.
I begyndelsen af 2020 bliver den nye nationale affaldsplan fremlagt, og det er mit klare håb, at den vil medføre en egentlig strømlining af husstandsindsamlingen, hvor der er fokus på kvaliteten af de ressourcer, vi får samlet ind og genanvendt.
Producentansvar skal indrettes klogt
Det udvidede producentansvar på alle former for emballage, der træder i kraft i år 2025, kommer også til at være i søgelyset efter nytår.
Min vurdering er, at det bliver en stor game changer for hele måden at tænke affaldshåndtering og genanvendelse på. Derfor er det også bydende nødvendigt, at vi får etableret et system, der fremmer høj kvalitet og bevarer egenskaberne i plastråvaren – og samtidig sikrer mulighederne for at stimulere en grøn økonomi.
Konkret mener vi, at det udvidede producentansvar skal belønne de aktører, der designer emballage med henblik på genbrug og genanvendelse. Hvis man ikke tænker bæredygtighed ind i udviklingen af et nyt produkt, så må det nødvendigvis koste noget ekstra.
Samtidig er det essentielt, at der i indsamling, sortering og behandling af emballagen er fokus på at få så høj kvalitet ud af materialerne som muligt. Hvis der ryger en kødbakke eller et plastlåg i skraldespanden, skal det være muligt at kunne producere en ny kødbakke eller et nyt plastlåg af den genanvendte ressource. En genanvendt ressource, som der er stor efterspørgsel på.
Derved skal producentansvar både stimulere til design af emballager til genanvendelse og til at få højkvalitet ud af plastaffaldet.
Industrien tager også ansvar for bæredygtigt design og genanvendelse
Apropos bæredygtigt design så har vi i industrien naturligvis også et ansvar for at gøre os umage og bidrage til, at langt mere emballage bliver genbrugt og genanvendt. Men hvordan gør man det i praksis?
Det spørgsmål får man svar på i den netop offentliggjorte version af ’Designguide – Genbrug og genanvendelse af plastemballager til de private forbrugere’, som Plastindustrien har udviklet i et tæt samarbejde med bl.a. en række emballageproducenter, Arla Foods, Schulstad og Danmarks Naturfredningsforening.
Emballage til privat forbrug har to primære funktioner: 1) at beskytte et produkt under transport fra producent til forbruger og passe på produktets levetid hos forbrugeren samt 2) at videregive vigtige produktinformationer til forbrugeren. Når forbrugeren er færdig med at anvende produktet i emballagen, bliver emballagen værdiløs for forbrugeren og bortskaffes.
Plastemballage skal ikke ende som værdiløst affald i forbrugernes skraldespande, men det skal i højere grad designes til at forblive en værdifuld ressource, hvor enten emballagens eller materialets egenskaber og værdi fastholdes i et cirkulært kredsløb.
Jeg håber derfor, at rigtig mange vil gøre flittigt brug af designguiden, da den giver et konkret indblik i de overvejelser og beslutninger, der har indflydelse på, hvordan plastemballage bliver gjort nemmere at genbruge og genanvende.
Derudover forventer jeg, at man fra politisk side også bider mærke i designguidens indhold og budskaber, da designguiden er yderst relevant i forhold til implementeringen af det udvidede producentansvar, som jeg nævnte tidligere.
Afslutningsvis er det værd at nævne, at der er flere af vores danske genanvendelsesvirksomheder, som har fået blod på tanden i forhold til at genanvende plastaffald fra husholdningerne.
Det kommer de utvivlsomt til at fortælle meget mere om i 2020, og det understreger kun behovet for, at kommunernes magtposition på affaldsområdet snart bliver udfordret politisk, så vi får gjort det mere attraktivt for vores dygtige virksomheder at investere i nye genanvendelsesløsninger.
Vi har nemlig brug for, at 2020 bliver året, hvor vores affaldshåndtering og genanvendelse for alvor bevæger sig i den rigtige retning med en masse positive resultater til følge.