TV2-program minder os om vores fælles ansvar for at forebygge plast i naturen og behovet for mere forskning

Christina Busk kommenterer på TV2-programmet 'Den tikkende plastikbombe'. Hun mener, at den minder os om, at vi alle har et ansvar for at forebygge plast i naturen.

Plast i naturen er en udfordring, som kræver fokus og ansvarstagen fra alle aktører. Det skriver Christina Busk, miljøpolitisk chef i Plastindustrien, i dette PlastBlog-indlæg efter at have set TV2-programmet ’Den tikkende plastikbombe’.

Del:

INFO: Mit blogindlæg er blevet opdateret efter nu at have set begge halvdele af programmet.

Jeg har set TV2-programmet ’Den tikkende plastikbombe’, hvor Morten Spiegelhauer og Puk Elgård har sat sig for at undersøge i hvilket omfang, at plast i naturen er en udfordring i Danmark.

Selvom vi i Danmark har langt bedre styr på vores affaldshåndtering end mange andre steder på kloden, så er det desværre ingen nyhed, at vi også kan blive bedre her til lands.

Plast er i mange sammenhænge et smart og nyttigt materiale, hvilket også bliver fremhævet enkelte steder i programmet, men plasten skal selvfølgelig aldrig ende i havet eller naturen generelt.

Vi skal derfor blive markant bedre til både at indsamle og genanvende vores plast.

Hvis det lykkes, så er det utvivlsomt en stor fordel for både klima og miljø samt for skabelsen af flere grønne arbejdspladser i Danmark.

Vi skal blive bedre til at ramme en skraldespand

Programmets værter bliver bl.a. sat til at fiske cykler/andet affald op af Åen i Aarhus, og de er også på besøg på Fanø, hvor en lokal ildsjæl yder en stor indsats ved at indsamle plast langs kysten, som fortrinsvis stammer fra fiskeindustrien.

Jeg kan ikke forstå, hvordan man kan få sig selv til at smide sin take away-emballage på gaden eller, at man som erhvervsfisker bare bruger ’den blå hylde’ til at skille sig af med sit affald. Det er ganske enkelt noget svineri.

Derfor er det godt, at programmet tager problematikken op. Det kan være med til at skabe en forandring i befolkningen, så vores affaldsadfærd bliver lidt klogere. Der skal ikke særligt meget omtanke til før, at vi kan opnå en væsentlig reduktion i mængden af plastaffald i den danske natur, men som en adfærdsekspert i programmet siger, så skal reglerne for opsættelse af skraldespande i naturen lempes før, at det for alvor kan rykke.

Min fornemmelse er dog, at vi heldigvis allerede er på vej i den rigtige retning. Her er et par eksempler:

  • Antallet af både offentlige og frivillige affaldsindsamlingsinitiativer er eksploderet i de senere år over hele landet.
  • I disse dage har 57.000 elever i grundskolen også forebyggelse af plast i naturen på skoleskemaet gennem ASTRAS’ Masseeksperiment – hvor vi har bidraget med viden om plastens egenskaber – så dagsordenen når meget bredt ud.
  • Vi har netop lanceret et nyt undervisningsmateriale – i samarbejde med Plastic Change og Det Økologiske Råd – hvor ’Plastikhelten Henning’ deler ud af sine budskaber om, at man skal ramme en skraldespand, og at det er vigtigt at rydde op, hvis man finder plast på stranden, i skoven eller på gaden.

Smartere design og en større affaldsreform skal højne genanvendelsen

Morten Spiegelhauer lader også kameraet komme inden for i sit eget hjem, hvor han – i lighed med den øvrige danske befolkning – har forskellige former for fødevareemballage i plast i sit køkken.

Det er der rigtig god grund til, da plastemballagen passer på fødevaren og forlænge holdbarheden, hvilket forebygger madspild, der er en væsentlig CO2-synder. F.eks. kan kun 1,5 g plast rundt om en agurk øge dens holdbarhed med 14 dage, og det er under 5 pct. af en fødevares miljøbelastning, der stammer fra emballagen.

Statsminister Mette Frederiksen (S) nævner direkte, at hun ikke forstår, at bananer er pakket ind i emballage, men det er der nu god grund til ifølge emballageeksperten Søren Rahbek Østergaard fra Teknologisk Institut:

‘Bananer er et af de oplagte eksempler på en vare, hvor mere emballage ville være en fordel for miljøet. Den rigtige emballage kan øge holdbarheden. Jeg har set bananer, der kan holde sig i op til 4 uger, hvis de er rigtigt pakket ind.’

Disse fordele ændrer dog ikke på, at der er for lidt husholdningsplast, som bliver genanvendt i Danmark, hvilket også bliver nævnt i dokumentaren. Dog kan man godt genanvende plastfolie på trods af, at repræsentanten fra Plastic Change hævder det modsatte i programmet.

Som jeg ser det, så skal der flere ting for at få sat yderligere skub i genanvendelsen af husholdningsplast.

Det er simpelthen en barriere for den cirkulære økonomi, når 98 kommuner selv kan indrette affaldsindsamlingen.

I nogle kommuner har forbrugeren mulighed for at sortere forskellige plasttyper, mens det andre steder slet ikke er muligt at sortere plast. Det betyder helt konkret, at mængderne bliver for forskellige, for små og i for dårlig kvalitet, hvilket vores medlemsvirksomhed Aage Vestergaard Larsen A/S også nævner i programmet.

Derudover skal der en større affaldsreform til, hvor der bliver gjort op med kommunernes ejerskab over det indsamlede husholdningsaffald.

Som det fremgår af programmet, bliver det meste af husholdningsplasten fragtet til Tyskland, hvilket primært skyldes, at vi kun har ganske få genanvendelsesanlæg i Danmark, der kan håndtere husholdningsplasten.

Kommunernes ejerskab af husholdningsplasten betyder, at vi har gjort forretningsudvikling og innovation til en kommunal opgave, og det mindsker virksomhedernes lyst til at investere i nye anlæg på dansk jord. Det er ikke hensigtsmæssigt.

Endvidere skal vores emballageproducenter og vores industri generelt naturligvis også kigge indad. Kan vi designe smartere og bruge færre forskellige plasttyper, så emballagen bliver nemmere at genbruge og genanvende? Det klare svar er JA, og vi er allerede i fuld sving.

Vi lancerede i 2017 ’Forum for cirkulær plastemballage’, hvor både emballageproducenter, politikere, fødevareproducenter, NGO’er, detailkæder, kommuner, forskere, genanvendelsesvirksomheder og konsulenter deltog.Arbejdet med at pege på nye løsninger og fremgangsmåder er dermed utroligt bredt funderet.

Et af de vigtigste resultater fra arbejdet i ’Forum for cirkulær plastemballage’ er udviklingen af en designmanual, der fremhæver, hvordan emballageproducenterne skal designe for at gøre produktet mere bæredygtigt.

Manualen bliver brugt flittigt af de danske virksomheder, og vi forventer, at vi i løbet af de kommende måneder kan lancere en opdateret og udvidet udgave.

Derfor er det også unuanceret, når Plastic Change-repræsentanten i programmet indikerer, at plastbranchen ikke rigtig køber ind på denne dagsorden.

Der er brug for meget mere forskning

I dokumentaren bliver Kristian Syberg fra Roskilde Universitet interviewet med henblik på at fortælle seerne om, hvorvidt mikroplast i vores fødekæde påvirker os.

Konklusionen er, at vi ikke ved særligt meget om effekterne af mikroplast på dyr og mennesker på nuværende tidspunkt, og det er derfor afgørende, at vi bliver klogere, da det er et relativt nyt forskningsfelt, hvor man først og fremmest arbejder på at finde målemetoder for at identificere mikroplast.

Heldigivs er vi i Danmark rigtig gode til at rense vores spildevand for mikroplast og andet, så det ikke ryger direkte ud i vores have.

Vi har tidligere arbejdet sammen med Kristian Syberg og Roskilde Universitet i regi i Projekt Plastfrit Hav, og vi har også tydeligt bakket op om det nye danske forskningscenter MarinePlastic, der går på tværs af de danske universiteter.

MarinePlastic blev for nylig blev tildelt 20 millioner kroner af Velux fonden, og vi vil selvfølgelig følge interesseret med i de kommende forskningsresultater.

Det er også relevant at nævne, at WHO så sent som i august i år var ude med en rapport, hvor de opfordrede til at nedtone bekymringen for mikroplast. Bruce Gordon, vandekspert hos WHO udtalte: ’Vi slår ikke på nogen måde alarm’.

I programmet interviewes også en læge, der fortæller om hormonforstyrrende stoffer, og der er vi i EU så heldige at have kemikalielovgivningen REACH, som bliver kaldt den strengeste af sin slags i verden. Reguleringen er stram, og sådan skal det være. Forbrugernes sikkerhed kommer altid i første række, og det er REACH med til at sikre.

Desværre er det ikke alle lande rundt om i verden, som er så bevidste om hormonforstyrrende stoffer i forskellige produkter, at de overholder REACH-lovgivningen, hvorfor eksempelvis billige asiatiske varer købt via WISH.com i værste fald kan udgøre en risiko. Derfor har vi gentagne gange opfordret til strengere dansk kontrol af importerede varer, hjælp til dem der køber på nettet, og at forbrugerne i højere grad køber lokale/europæiske produkter.

Mit hovedbudskab i forhold til forskningsaspektet i udsendelsen er, at vi støtter klart op om, at der skal forskes meget mere, da ny viden er afgørende for en bedre håndtering af udfordringerne ved plast

LÆS OGSÅ: Brug indtægterne fra plastposeafgiften til en ny grøn plastfond

Tag endelig kontakt til os

Man er selvfølgelig altid meget velkommen til at kontakte en af mine kolleger i sekretariatet eller undertegnede, hvis man har spørgsmål eller kommentarer til ovenstående eller den generelle plastdebat.

Det er min klare holdning, at det er et fælles ansvar – det gælder både borgere, virksomheder, NGO’er, myndigheder og politikere – at få afhjulpet de både danske og globale udfordringer, der er med plast i naturen. Den konstruktive tilgang har Plastindustrien og vores virksomheder prioriteret via en række masse konkrete aktiviteter og projekter i de senere år, og det bliver vi ved med i fremtiden.

Desværre valgte produktionsselskabet ikke at fokusere særligt meget på nogle af de gode danske løsninger, som allerede i høj grad gør en forskel mht. bæredygtigt design og øget plastgenanvendelse, men de eksisterer heldigvis i høj grad, og vi fortæller gerne om dem, hvis I skulle have interesse.