EPS-branchen skruer op for kommunikationen

EPS-branchen har skruer endnu mere op for kommunikationsindsatsen. Man kan allerede finde EPS-branchen på LinkedIN og Twitter, men nu bliver det også muligt at få nyheder om EPS (ekspanderet polystyren) direkte med email. EPS-branchen har nemlig lanceret et nyhedsbrev. Her kan man få nyheder fra ind- og udland med relevant viden om EPS i en dansk kontekst.

Del:

Ekspanderet Polystyren (EPS) er en velkendt plasttype, som traditionelt anvendes til isolering af terrændæk. Det bliver i stort omfang også anvendt til isolering af facader, fundamenter og tage, selvom det stadig kommer som en overraskelse for mange.

EPS anvendes ligeledes til emballage og til mange andre produkter som eksempelvis cykelhjelme og babystole. Det skyldes bl.a. EPS’ens stødabsorberende og isolerende evner, som bidrager til, at den indpakkede vare når uskadt frem til sin destination – og dermed undgås ressourcespild. Desværre er det også nogle af de skjulte fordele ved EPS, som mange ikke kender til. F.eks. er EPS 100% genanvendeligt, selvom det ofte møder påstande om det modsatte i debatten.

Nyheder om genanvendelse og løsninger

Det er nogle af de mange misforståelser og myter, som gør sig gældende for EPS. Derfor lancerer EPS-branchen nu et nyhedsbrev med forskellige nyheder om EPS fra ind- og udland, som kan være relevant for folk med interesse for EPS. Nyhedsbrevet har fokus på løsninger med EPS såvel som genanvendelse af EPS.

– Der er en stigende interesse for bæredygtige løsninger. Her er EPS et ganske relevant materiale, fordi det er 98% luft og kun 2% polystyren. Det giver et meget begrænset ressourceforbrug  kombineret med betragtelige miljømæssige fordele, fortæller Chresten Heide-Anderson, der er projektchef i EPS-branchen.

Han fortsætter;

– Desværre er der ikke så mange, som forbinder EPS med netop bæredygtighed. Det skyldes nok i høj grad, at det ikke bliver genanvendt, selvom det nemt kan blive det. Det er selvfølgelig en opgave, som vi som branche har en del af ansvaret for at formidle. Det vil vi gøre bl.a. via nyhedsbrevet, ligesom vi allerede gør det på sociale medier.

Tilmeld dig EPS-branchens nyhedsbrev her:

Allerede aktive på sociale medier

Igennem det seneste års tids har EPS-brachen været at finde på Twitter og LinkedIn – udover som aktiv deltager i den offentlige debat. EPS-branchens og dens medlemmer har i løbet af det sidste år været i medierne flere gange om måneden.

– Twitter beskrives som det politiske intranet, hvor langt de fleste journalister, politikere og meningsdannere er at finde, mens kommercielle beslutningstagere i højere grad er aktive på LinkedIn. Derfor er det kun naturligt, at vi i EPS-branchen er aktive begge steder, forklarer Chresten Heide-Anderson.

– Det er ikke alle dem, som har interesse i EPS, som er på LinkedIn og Twitter flere gange om dagen eller om ugen. Derfor kombinerer vi vores aktiviteter på sociale medier med vores kommende nyhedsbrev, som vil indeholde månedens SoMe-indslag. Det er de indlæg på LinkedIn og Twitter, som ud fra en samlet vurdering af likes, delinger og visninger har fået den største interesse. Indlæggene kan have handlet om noget specifikt for EPS-branchen eller noget lidt skævt eller overordnet. Nogle måneder kan der være flere indlæg, andre måneder ingen. De skal jo fortsat være relevante, når nyhedsbrevet sendes ud, fortæller Chresten Heide-Anderson.

Hvis man ikke allerede følger EPS-branchen på sociale medier kan man finde branchen her: