SKY-LIGHT tilbyder plastfolie i ren RPET – et grønt alternativ til PET/PE

I 13 år har Søren Kjær Larsen stået i spidsen for plastemballageproducenten Sky-Light i Varde, som han har arvet fra sine forældre sammen med sin søster. Foto: Astrid Dalum.

Plastfolier i 100 pct. klar, genavendt PET er nyt SKY-LIGHT-produkt, som lever op til alle regler for cirkulært design,

Del:

Design til genanvendelse er en stigende trend i emballageindustrien. Målet er at sikre, at et emballageprodukt er så nemt som overhovedet muligt at genanvende efter endt brug.

Et vigtigt element er her at minimere antallet af materialer og særligt at undgå at bruge forskellige materialer i samme produkt.

Et eksempel på et emballageprodukt, der ikke er designet til genanvendelse, er den kombinerede PET/PE-folie, som i dag anvendes i vid udstrækning til emballering af kød- og pålægspakker for at sikre en stærk og lufttæt lukning af emballagen.

Her tilbyder SKY-LIGHT nu et alternativ til visse PET/PE typer: Folie lavet af 100 pct. RPET (genanvendt PET).

Adm. direktør i SKY-LIGHT Søren Kjær Larsen siger:

– Vi er rigtig stolte af denne nye emballageløsning i 100% RPET. Den kan sikre, at en stor mængde plast, der tidligere endte i forbrændingsanlæg, nu kan blive genanvendt til nye produkter. Ikke alene bruger vi genanvendt plast og undgår samtidig at sammenblande to plasttyper. Vi anvender også den plasttype, der ubetinget er nemmest at genanvende til produkter i fødevarekvalitet, så man undgår downcycling, nemlig PET.

LÆS OGSÅ: Emballageproducent – Rige lande må til lommerne for at løse verdens plastproblemer