Salgskoordinator – Barselsvikariat til RIAS

Brænder du for salg og handel – så er det dig, RIAS søger til et barselsvikariat!

Del:

RIAS A/S er en succesfuld børsnoteret virksomhed, der igennem sit tilhørsforhold til den verdensomspændende thyssenkrupp koncern har en førende position inden for salg, forarbejdning og distribution af forskellige former for plast og aluminium i Skandinavien. RIAS hovedkvarter er beliggende i Roskilde med afdelinger i Randers og Stockholm.

Vores Byggeri division søger en salgskoordinator til længerevarende barselsvikariat.

Jobbet

Du får en spændende hverdag som salgskoordinator, hvor du bliver en del af
vores interne salgsteam. Du skal deltage i håndteringen af det daglige salgs-arbejde samt give support til sælgerne.
Du vil bl.a. beskæftige dig med opgaver som:

  • Ordremodtagelse og -behandling
  • Salg og kundeservice
  • Salg samt tilbudsregistrering og opfølgning
  • Produktkendskab

Hvem er du?

  • Du er ambitiøs, udadvendt og er en god teamplayer
  • Du har lyst til at lære, tager gerne imod nye udfordringer og har et stort drive
  • Du forstår et godt købmandskab
  • Du er loyal, ansvarsbevidst og har en fleksibel indstilling
  • Du er smilende og har et godt humør

Vi har travlt, så du skal trives med at arbejde i et højt tempo og med mange opgaver på samme tid. Du har gode IT-kundskaber herunder erfaring med salgs- og CRM-systemer (gerne SAP).

Vi lægger særlig vægt på

  • At du er meget serviceminded og ved, at det er kunderne vi lever af
  • At du har en struktureret tilgang til opgaveløsning
  • At du har gode samarbejdsevner, da du vil få en stor berøringsflade med kunder og kollegaer
  • At du er udadvendt og har et godt humør
  • At du taler og skriver flydende dansk og kan begå dig på engelsk

Vi tilbyder dig

Et spændende og udfordrende job i en sund virksomhed i vækst. Du får gode muligheder for at udvikle dine personlige og faglige kompetencer. Vi tilbyder
en god fast løn efter kvalifikationer, pensionsordning og sundhedsforsikring. Vi har en aktiv udviklende personalepolitik, personaleforening samt kantineordning.

Er du nysgerrig og vil vide mere?

Du kan læse mere om os på www.rias.dk og/eller du kan kontakte Teamleder Jette Duus på telefon 46 77 00 46. Din ansøgning inkl. cv og andre relevante papirer sender du pr. mail til hr@rias.dk.
Vi vil gerne have din ansøgning snarest muligt og senest den 25. januar 2019. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har det rette match.

Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har det rette match.