Emballageproducent: Rige lande må til lommerne for at løse verdens plastproblemer

Søren Kjær Larsen, adm. direktør i SKY-LIGHT: ”Vi skal have fortalt historien om, at plasten er det uden sammenligning bedste valg, når vi snakker mademballage. Der er simpelthen ikke alternativer, hvis vi skal sikre friske fødevarer globalt set.” Fotograf: Astrid Dalum.

Vi har brug for en radikal kulturændring i måden, vi håndterer plast på, så det bliver helt uacceptabelt at smide affald i naturen. Og så må de rige lande som Danmark bidrage økonomisk til at hjælpe udviklingslande med at håndtere deres affald. Det mener Søren Kjær Larsen, adm. direktør i SKY-LIGHT, der producerer emballage med markedets højeste andel af genanvendt plast.

Del:

– Vi har alle et ønske om ren natur og rene have, og vi kan ikke forlange, at fattige lande selv løser de problemer, de har. Det er ikke rimeligt, når de mange steder kæmper med bare at få mad på bordet. Det skal på finansloven her i Danmark og på de europæiske budgetter i EU, så vi kan hjælpe de lande, der i dag forurener mest, med oprydning og med systemer til at håndtere affaldet.

Så klar er meldingen fra Søren Kjær Larsen, adm. direktør hos den vestjyske emballageproducent SKY-LIGHT. For ham er der ingen vej uden om, at de rige lande må tage mere ansvar.

Kan producere fødevareemballage i 100 pct. genanvendt plast

SKY-LIGHT beskæftiger 140 ansatte i Danmark og Sverige og har gjort bæredygtighed til en vigtig del af sit arbejde. Det har de gjort ved bl.a. at satse massivt på genanvendte råvarer, energieffektivisering og senest også på at designe til genanvendelse.

SKY-LIGHT er ifølge virksomheden selv blandt dem, der kan producere fødevareemballage med den højeste andel af genanvendt plast. De kan lave produkter i 100 pct. genanvendte råvarer, der samlet set udgør 80 pct. af virksomhedens råvareforbrug.

For Søren Kjær Larsen er det dog vigtigt, at debatten om plast og bæredygtighed ikke kun bliver et spørgsmål om, hvad den enkelte virksomhed gør og ikke gør. Skal de globale plastudfordringer løses, skal der tænkes større.

– Jeg kunne godt sætte mig op på en høj, hellig hest, for jeg synes faktisk, at vi gør det godt i forhold til miljø og klima her hos os. Det er også meget små mængder plast, der ender i naturen i et land som Danmark. Så langt så godt – men det er bare ikke nok. Det er en international opgave at få gjort noget ved plastforureningen. Der skal både ryddes op og oplyses om, hvordan man bortskaffer plast korrekt.

Brug for en kulturændring

SKY-LIGHT-direktøren mener, det er vigtigt at fokusere indsatsen der, hvor vi får mest oprydning for pengene:

– Vores fokus bør være at få standset ulykken, der hvor den er værst, fremfor på at forbyde visse plastemner i EU, som der ikke findes bæredygtige alternativer til, siger Søren Kjær Larsen.

Udover økonomisk hjælp til de lande, der står for hovedparten af den plast, der ender i naturen, efterspørger han derfor en kulturændring:

– Vi skal have fortalt historien om, at plasten er det uden sammenligning bedste valg, når vi snakker mademballage. Der er simpelthen ikke alternativer, hvis vi skal sikre friske fødevarer globalt set. Men vi må også samtidig åbent erkende, at vi ikke har løst det problem, der opstår, når vi er færdige med at bruge plasten, og det gør vi heller ikke med nye affaldssystemer og oprydning alene. Det kræver en radikal kulturændring, så vi alle tager et større ansvar. Vi skal et sted hen, hvor det bliver totalt no go at smide affald i naturen.

Nogle produkter skal ikke laves i plast

Derudover vil Søren Kjær Larsen også gerne være med til at diskutere, hvilke produkter, der skal laves i plast – og hvilke der ikke skal:

– I Kenya har de forbudt plastikposer. Det lyder måske voldsomt, men det kan jeg godt se fornuften i, når vi snakker lande som Kenya.

Han uddyber:

– Hvis man hverken har infrastrukturen til at samle affaldet ind eller en tradition for, at borgerne prioriterer det, så er der bare nogle plastprodukter, der kan være så billige og så lette, at de vil ende i naturen. Og så må vi finde måder at leve uden.

SKY-LIGHT i Varde forarbejder 25.000 tons plast årligt. 80 pct. er genanvendte råvarer primært fra brugte plastflasker. Fotograf: Astrid Dalum.

Bæredygtighed bliver et konkurrenceparameter – men er det endnu ikke

Selvom debatten om plast og bæredygtighed fylder meget, så mærker SKY-LIGHT endnu ikke nogen stor kundeefterspørgsel på grønne løsninger.

– Vi skal selv aktivt skubbe vores cirkulære produkter ud i markedet. Efterspørgslen kommer ikke af sig selv. Det handler stadig helt primært om pris, når vores kunder vælger leverandør, siger Søren Kjær Larsen.

Han mener dog, at det vil ændre sig:

– Vi var blandt de første, der tilbød alternativer til PVC-emballage tilbage i 80’erne. Dengang var der også mange, der i første omgang sagde nej tak på grund af prisen til trods for, at de store mængder PVC-emballage i husholdningsaffaldet gav vores forbrændingsanlæg nogle store udfordringer. Men lige pludselig begyndte det at rykke, og så var det en fordel for os, at vi var på forkant med udviklingen. Det samme tror jeg vil ske, når vi snakker brugen genanvendt plast og fokus på at designe til genanvendelse, siger Søren Kjær Larsen.

LÆS OGSÅ: SKY-LIGHT tilbyder plastfolie i ren RPET – et grønt alternativ til PET/PE