Regeringen lancerede for nylig udspillet ‘Fra folkeskole til faglært – erhvervsuddannelser til fremtiden’, og i dette blogindlæg gennemgår Jo Dietrich, uddannelseskonsulent i Plastindustrien, de 5 områder der er særligt relevante for plastbranchen.
Regeringen præsenterede tidligere på måneden udspillet “Fra folkeskole til faglært – erhvervsuddannelser til fremtiden“, der som navnet indikerer har til formål at få styrke de danske erhvervsuddannelser og at øge optaget hertil.
Udspillet indeholder 55 forskellige initiativer fordelt på 12 hovedområder, og hvis indholdet bliver vedtaget i Folketinget, skal der afsættes 2 milliarder kroner i 2019-2022 til at gennemføre initiativerne.
Overordnet set mener jeg, at udspillet er et stort skridt i den rigtige retning efter nogle år med refromer, hvor grundskolen som fødekæde til erhvervsuddannelserne har været overset.
I de næste afsnit vil jeg dykke ned i 5 forskellige hovedområder i udspillet, som efter min vurdering er særligt relevante for plastbranchen og for industrien generelt:
1. ‘Folkeskolen skal nære elevernes håndværkerdrømme’
Jeg er helt enig i ovenstående budskab. Grundskolen skal give eleverne et erfaringsgrundlag som de kan træffe et informeret og kvalificeret valg om ungdomsuddannelse på baggrund af, sammen med deres forældre, som har stor indflydelse på uddannelsesvalg.
Helt konkret er forslaget om at involvere EUD-lærere i undervisningen i grundskolen rigtig godt, da kun de færreste folkeskolelærere har erfaring med praktisk håndværk. Naturligvis skal der tages hensyn til, at EUD-lærere først og fremmest skal undervise på erhvervsuddannelserne, men det er interessant, hvis undervisningen i grundskolen kan blive mere mangfoldig.
Samtidig er det nødvendigt at styrke de fysiske rammer for håndværksfag – det er min erfaring, at mange skoler fx ikke har et opdateret fysiklokale, og generelt har meget begrænsede midler til at gennemføre udgiftskrævende aktiviteter til materialer, input ude fra eller inspirationsbesøg.
Det er også yderst positivt, at regeringen vil fjerne barrierer for skolelevers ophold på virksomheder; på industrivirksomheder er det dog sværere end som så pga. sikkerhedsregler. For at overkomme dette, er Plastindustrien derfor i gang med at udforme korte praktikforløb for 7. klasses elever, som tager højde her for, og giver eleverne en ”sikker”, men virkelighedsnær opgave at udføre under praktikophold.
Jeg mener – i lighed med udspillet – også, at der er behov for at gøre håndværksfag til eksamensfag i udskolingen for at sidestille dem med akademiske fag – ellers bliver de ikke taget alvorligt, og så mindskes chancen for, at de bliver opfattet som mindre fine.
2. Opgør med automatvalget
Jeg hilser et opgør med automatvalget af gymnasiet velkomment, og er især håbefuld overfor forslaget om en ny model for uddannelsesparathedsvurderingen.
På nuværende tidspunkt gør den nemlig, at man allerede i 8. klasse bliver dømt inde eller ude i forhold til gymnasiet, og det er mit generelle indtryk, at erhvervsuddannelse ofte ikke får den rette opmærksomhed i uddannelsesvejledningen.
3. Attraktive ungdomsmiljøer
Jeg tror på tankegangen om at etablere fysiske campus, hvor erhvervsuddannelser eksisterer sammen med STX, (det almene gymnasie) og andre gymnasiale ungdomsuddannelser.
Det kræver dog en stor indsats fra alle parter, hvilket tager tid, god vilje og ikke mindst penge. Mange tekniske erhvervsuddannelser koster flere penge end det almene gymnasie – hovedsagligt i form af maskinelt udstyr. Men det er glædeligt, at udspillet har øje for, at attraktive ungdomsmiljøer betyder meget i forhold til uddannelsesvalget.
Jeg tror også, at konceptet med ungecampus er, hvad der skal til for at gøre op med, at nogle uddannelser er finere end andre. Igennem tværfaglige projekter, der i øvrigt også afspejler et fremtidigt arbejdsliv, skal de unge lære hinanden og de forskellige fagområder at kende.
Tværgående projekter styrker foruden også elevernes evne til at samarbejde på tværs, samt deres fleksibilitet og nysgerrighed. Det er almene og personlige kompetencer, som industrien generelt i høj grad også efterspørger, udover det faglige.
4. Større sikkerhed for at få en praktikplads
Regeringen foreslår, at virksomhederne fremadrettet skal give tilsagn om praktikplads inden grundforløbet på erhvervsuddannelsen. Forslaget kan give mening, når man samtidig rykker en eventuel start på en håndværksmæssig uddannelse ned i 10.klasse, hvilket også er den del af udspillet.
Det er dog vigtigt, at man lytter til virksomhedernes bekymringer for at forpligte sig overfor et meget ungt menneske, da mange foretrækker lidt ældre lærlinge, da der er mere modne og sikre i deres valg.
5. Frihed til erhvervsskolerne
Som udgangspunkt er jeg positiv overfor forslaget mere frihed til den enkelte skole under ansvar og dedikation mod at skabe en så god uddannelse som muligt.
Det er dog vigtigt, at arbejdsmarkedets parter fortsat er med til at definere, hvad uddannelserne skal handle om, ud fra behov for kompetencer og viden, og vi ser gerne en professionalisering af erhvervsskolernes bestyrelser, herunder fx større mulighed for udskiftning, hvis noget ikke fungerer.
Det er også vigtigt at kompetenceudvikle ledere og lærere på erhvervsskoler til at kunne udfylde nye og friere rammer til at udvikle og planlægge god undervisning ud fra.