Der er mange måder at arbejde med plast på. Her kan du møde Jonas Madsen, der arbejder som Ph.d. studerende hos Danmarks Nationale Metrologiinstitut. Jonas forsker i nanostrukturer, der kan være med til at optimere produktion af plast.
Navn: Jonas Madsen
Alder: 27 år
Bopæl: Hillerød
Uddannelse: Kandidat i fysiske fag
Arbejdsplads: Danmarks Nationale Metrologiinstitut (DFM)
Titel: Ph.d. stud.
Hvad laver du på dit job?
Jeg er ansat som phd. studerende, hvor jeg primært arbejder med skatterometri. Skatterometri går ud på at måle, hvordan en overflade spreder lys, som en slags ”fingeraftryk”, og sammenligne det med computersimulationer for at karakterisere nano/mikro-strukturer på overfladen.
Jeg forsker i måling af nanostrukturer, der skal optimere design og funktionalitetsmuligheder f.eks. i plast, og vi har allerede nu fået gode resultater! Et ph.d. studie løber over tre år, så jeg er færdig med det næste år.
Hvordan ser en typisk arbejdsdag ud?
Der er en utrolig stor variation! Da min ph.d. er tilknyttet Københavns Universitet, så er jeg selvfølgelig der en gang i mellem for at modtage vejledning og diskutere nye resultater. Ellers bruger jeg meget tid på at forske, læse, formidle, regne, skrive software og undersøge nye muligheder.
Ca. 25 procent af min tid bruger jeg nok i laboratoriet, hvor jeg prøver ideer af i praksis og får lov at lege med forskellig teknik. Jeg bruger også tid på sparring med kollegaer og andre landes metrologi institutter. f. eks. fra Tyskland, Holland og Ungarn har vi meget samarbejde med, da de også har afdelinger, der forsker inden for skatterometri.
Til tider har vi også forskellige virksomhedsbesøg, hvor vi bl.a. viser, hvordan de kan bruge netop vores teknik, vi har f.eks. også været ude og demonstrerer, hvordan vi kan optimere inden for sprøjtestøbnings processer.
Hvad er det bedste ved dit job?
Alsidigheden! Det er sjovt at udbrede en teknik, der kan være med til at optimere løsninger og produktion inden for mange forskellige brancher, f.eks. i plastindustrien.
Der er utrolig få, der kan måle på nanostrukturer, og endnu færre der kan gøre det uden for et laboratorie og i et produktionsmiljø. Det er rigtig fedt at være med til at tage viden direkte fra vores laboratorier og bringe det ud i den ”virkelige verden”. Der opstår altid nye uforudsete problemer, som kræver kreative løsninger. Det er på ingen måde en day to day løsning, og derfor er det ekstra spændende at forske i.
Hvorfor skrev du speciale om nanostrukturer i plast?
Det var faktisk lidt ved et tilfælde. Jeg havde en underviser i nanofysisk på Københavns Universitet, der havde en kontakt her til DFM, som søgte studerende til et spændende specialeprojekt, og så endte jeg her, og har været tilkoblet lige siden. Det er også dem, der finansierer min ph.d.-forskning.
Hvad kan du bedst lide ved det, du laver?
Friheden! Og det med at kunne afprøve ideer og se resultatet af det med det samme. Det er sjovt at opnå videnskabelige resultater, og jeg får konstant lov til at være nysgerrig. Det passer også utrolig godt til min natur at arbejdet indebære det at lære en masse nye ting fra industriel praksis til akademisk grundforskning.
Hvad vil du sige til unge, der overvejer en uddannelse og karrierer som din?
Hvis man har lyst og synes, det er spændende med naturvidenskab, så skal man bare kaste sig ud i det! Der er så mange muligheder indenfor f.eks. fysikkens verden. Da jeg startede troede jeg, at jeg skulle arbejde med kvantefysisk, men jeg nåede alligevel at skifte interesseområde flere gange, før jeg fandt skatterometri.
Hvad håber du at lave om 10 år?
Det ville være fedt, hvis de her projekter med nanostruktuerer, om ti år har givet så gode resultatet, at det kan udbredes og bruges i forskellige industrier og produktioner. Jeg kunne sagtens forestille mig, at blive hos DFM, hvis der er arbejde, da jeg synes det er utrolig spændende, at arbejde med erhvervsrettet forskning, der blandt andet underbygger optimeringer på et marked.