Specialiserede plastvirksomheder kan bidrage til uddannelsen af lærlinge ved at oprette såkaldte deleordninger, hvor flere virksomheder går sammen. Læs mere om fordelene ved deleordninger – set både ud fra lærlingens og virksomhedernes synspunkt.
I takt med at en del virksomheder i industrien, herunder også i plastbranchen, bliver mere og mere specialiserede om enkelte produkter og ydelser, kan det for nogen blive en udfordring fortsat at uddanne lærlinge i fulde aftaler på samme måde som hidtil.
Samtidig er der nyt pres på virksomhederne for at tage flere lærlinge, flere virksomheder får bøder, hvis man gør brug af faglært arbejdskraft, men ikke bidrager til uddannelsen heraf, og samtidig vil vi gerne fortsat vil styrke kvaliteten af plastuddannelserne.
For at imødekomme industriens generelle udfordring, har Plastindustriens uddannelseskonsulent Jo Dietrich – i forbindelse med en tidligere ansættelse – iværksat en deleordning, hvor tre virksomheder er gået sammen om at uddanne en elektriker.
Deleordningen der med succes nu kører på andet år, er omtalt i dette radioindslag på P1, hvor Jo Dietrich også kommenterer på de udfordringer der har været for at få ordningen op at stå, samt hvad der skal til for at løse det.
Jo Dietrich, uddannelseskonsulent i Plastindustrien, fortæller:
– Fremtidens arbejdsmarked kommer ikke til at være karakteriseret af at være det samme sted hele livet, så hvorfor ikke give lærlinge erfaring med flere virksomheder allerede i løbet af uddannelsen? Vi skal derfor være åbne og afprøve nye former for praktikforløb, som også styrker en række andre eftertragtede personlige kompetencer hos eleven som fx fleksibilitet, nysgerrighed og samarbejde.
Fordele (og udfordringer) ved en deleordning:
Fordele – for lærlingen:
- Bredt erfaret kendskab til arbejdsmarkedet og flere forskellige arbejdskulturer
- Man bliver klogere på, hvor han/hun passer ind og har mest lyst til
- Personlige kompetencer styrkes
Fordele – for virksomhederne:
- Man kan bidrage til at uddanne lærlinge selv om man ikke kan tilbyde en fuld uddannelsesaftale
- Man slipper for at betale bøde, men kan derimod måske få bonus
- Man bidrager til at udvide, styrke og fremtidssikre kvaliteten i erhvervsuddannelser
- Man får et bredere udbud af nye medarbejdere
- Man styrker sit netværk med andre virksomheder og samarbejdspartnere
Udfordringer for begge parter:
- Holde styr på og have overblik i forhold til, at eleven lærer det fornødne i løbet af et uddannelsesforløb og i den mest hensigtsmæssige rækkefølge
- Konkurrenceforhold kan forhindre gode samarbejder
- Lærlingen kan finde, at det udfordrende at være flere steder
Jo Dietrich, uddannelseskonsulent i Plastindustrien, uddyber:
– Det kræver en indsats at få en deleordning op at stå, men man bør betragte det som en investering på lige fod med almindelige uddannelsesforløb og uddannelsesinstitutionerne bør i højre grad tage deleordninger til sig og tilbyde virksomhederne at stå for at arrangere det. I min erfaring sker det ikke i tilstrækkelig grad i dag, da mange skoler er tilbageholdende overfor tanken.
Hun siger afslutningsvis:
– Som sagt tror jeg dog, at vi er nødt til at følge med tiden, og den er altså til at afsøge nye veje for uddannelsesaftaler – ikke for at ødelægge det eksisterende, men for at styrke og supplere der, hvor der er nye behov – som fx specialisering.