PlastBlog: Hvordan sikrer vi uddannelse af fremtidens medarbejdere til plastbranchen?

Jo Dietrich PLastindustrien

Under Folkemødet på Bornholm deltog Jo Dietrich, uddannelseskonsulent i Plastindustrien, i en række arrangementer med fokus på uddannelse. I kølvandet har hun skrevet et PlastBlog-indlæg med nogle af de vigtigste spørgsmål og svar i den aktuelle uddannelsesdebat.

Del:

Udover massevis af debatter om genanvendelse, cirkulær økonomi og plast i havet, så var programmet på Folkemødet tidligere på sommeren også spækket med mange relevante uddannelsesarrangementer.

Set ud fra min stol – som uddannelseskonsulent i Plastindustrien – var der en central udfordring, der blev utrolig synliggjort under Folkemødet:

  • Der er stort behov for flere kloge hænder og hoveder i industrien; der uddannes for få indenfor det tekniske område, og derfor skal vi blive bedre til at tiltrække flere igennem hele uddannelsessystemet fra grundskole til videregående uddannelse.

For mig at se så gælder det kort fortalt om, at vi fortsat sikrer en stærk faglighed, men vi bliver samtidig også nødt til at styrke kompetencer yderligere indenfor innovation, entrepreneurskab, virksomhedsdrift, samarbejde, internationalisering, digitalisering og automatisering.

Lad mig i de kommende afsnit forsøge at svare på nogle af de spørgsmål, der er relevante at stille i den aktuelle uddannelsesdebat:

Q: Hvorfor er det en udfordring at rekruttere de helt unge til de erhvervsuddannelser, som der gøres brug af i plastindustrien?

En fjerdel af unge er de seneste år blevet erklæret ikke uddannelsesparate, og en stor del af dem er drenge. Man er ikke uddannelsesparat, hvis gennemsnittet af alle karakterer er under 4, og skolen vurderer, at man ikke har de nødvendige personlige og sociale kompetencer for at gennemføre gymnasiet. Men hvad med alt det andet som disse unge kan end at læse en bog og gengive den korrekt?

Det er problematisk, at grundskolen udelukkende måler på de akademiske kompetencer og hermed overser praktiske og almene kompetencer, som håndelag, samarbejde og nytænkning. Det er et nederlag for de unge, som oplever, at deres kompetencer ikke er værdsat, og det er dumt, når der er behov for alle kræfter i vores samfund.

Q: Hvad kan man gøre ved det?

Der skal derfor mere praksis i grundskolen, hvor børn og unge får erfaring med håndværk, innovation og virksomhedsdrift. Vi skal med andre ord opbygge en kultur og tradition for, hvordan uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet indgår i nye samarbejder på tværs af sektorer og på tværs af uddannelsesniveauer.

Undervisningen skal gøres mere praksisnær og give elever og studerende et realistisk og inspirerende billede af et arbejde i industrien. Den nye politiske aftale om mere praksis i grundskolen er derfor kærkommen.

Aftalen sætter netop fokus på at praktiske fag sidestilles med akademiske, og at de skal fylde mere på skoleskemaet samt, at erhvervslivet skal involveres i skolen.

Men der skal mere til – vi skal fortælle flere historier fra virksomhederne om at jobs og karrierer i industrien er spændende og udviklende – især også på det personlige plan.

De unge vil nemlig kunne se, hvordan de kan bruge sig selv i det job som deres uddannelse fører til – hvem vil i øvrigt ikke det? Den historie har vi ikke været gode nok til at fortælle.

Vi skal udbrede ideen om at et job i industrien kan være med til at ”redde verdenen” – ala hvis man laver pumper som i Grundfos, kan de redde liv i udviklingslande. Den udbredte opfattelse af en erhvervsuddannelse er nemlig, at arbejdet i maskinrummet ikke er særlig fedt, og de unge kan derfor ikke se sig selv og deres identitet i den slags arbejde.

Det er altså afgørende for mange unge at kunne sætte en identitet på, at kunne svare på hvordan man kan bruge sig selv i arbejdet – det har mange unge nok svært ved så længe de tror, at industrien udelukkende er monotont arbejde.

Q: Hvad sker der netop nu i forhold til erhvervsuddannelserne på plastområdet – er der fremgang at spore?

Vi er meget glade for, at Den Jyske Håndværkerskole har fået tilslutning til opstart af en EUX-plastmageruddannelse, der starter august 2018, hvor det første hold skal arbejde med temaet ”Plast og Miljø”.

Sammen med teamet bag initiativet ”Strandet Lab”, skal eleverne sortere ca. 50 kg. ”havplast” (fiskekasser), få det renset og kværnet, hvorefter de prøver at undersøge kvaliteten, styrkeforhold, anvendelighed, og hvad det efterfølgende evt. kan bruges til. Det er bestemt et tema, som jeg ser, at unge kan se sig selv i, og som vil være med til at skabe et positivt image om vores gode plastuddannelser.

Ligeledes skal eleverne på den almindelige erhvervsuddannelse til plastmager (EUD) i deres innovationsuge arbejde med temaet cirkulær økonomi i plastindustrien. Endnu et positivt tiltag for, at få fokus på plastens genanvendelsesmuligheder.

Nye aktiviteter er under opsejling, så følg med på Plast.dk og få besked, når vi er klar med nye aktiviteter og projekter.

Q: Hvad med de videregående uddannelser – er det også svært at få de unge ind på ingeniørstudierne?

Der er en lille stigning i tilgangen til ingeniørstudiet, hvilket er yderst positivt, men det blev i høj grad fremhævet bl.a. af virksomhederne Netcompany og Grundfos, at det er fortsat afgørende at få fat i flere af de unge, som typisk vælger andre og ofte mere kreative fag.

For dem som skal vælge studieretning, handler det ligesom for de helt unge, også om identitetsskabelse og at ”redde verdenen”, samt og at kunne udfolde sin kreativitet i arbejdslivet. Som forbrugereksperten Henrik Byager påpegede på Folkemødet, opildner mange kræfter i uddannelsessystemet og samfundet generelt til at være kreativ og humanistisk, hvilket kun de færreste forbinder med industrien.

Det blev også debatteret, hvordan de fleste ingeniører ikke er så skrappe til at sælge deres projekter og produkter i en kreativ og humanistisk kontekst, der ”redder verdenen”.

Anders Lund Madsen pointerede på vanlig morsom vis, hvordan ingeniører skal rette ryggen og gøre som lægerne, der både kan deres faglighed til fingerspidserne, føre sig frem, få deres døtre til også at uddanne sig til læger – og – de kan til og med lede en hel afdeling – uden ledelseskompetencer!

Hans afslutningskommentar lød i retning af, at ingeniører skal blive mere interessante at sidde til bords med og holde op med at tale om deres nye pumpe i en hel time…

Forholdet mellem at ”redde verdenen”, som noget de kreative og humanistiske er gode til, og som de tekniske er mindre gode til, blev også debatteret under temaet ”Fra STEM til STEAM – Teknisk Videnskab og Humaniora”. (STE(A)M: Science, Technology, Engineering, (Arts), Math).

Her handlede det om, hvordan vi skaber mere samarbejde mellem de to uddannelses- og kompetenceområder, for at være i stand til at navigere i en tid, hvor mennesket og teknologi smelter sammen, og hvor det humanistiske felt kan bidrage til at udvikle dømmekraft og kulturel intelligens i spørgsmål om enten moral og/eller viden om brugere.

Debatten tog afsæt i den for nyligt lancerede politiske aftale om en såkaldt Teknologipagt, der har som mål, at 20 pct. flere skal gennemføre STEM-uddannelser på både på faglært og videregående niveau inden 2025.

For at nå det mål, skal vi dels blive bedre til at fortælle om teknik i en kreativ kontekst, og vi skal måske have flere humanistiske fag i de tekniske uddannelser og omvendt – vi kan jo starte med at skabe flere tværfaglige projekter.

Q: Hvad gør vi i Plastindustrien for at sikre flere ingeniører til branchen?

Vi har igangsat vores kampagne Bliv Plastingeniør, som skaber opmærksomhed om plastingeniøruddannelser og er en platform for dialog mellem nye og gamle ingeniørstuderende og virksomheder.

Som noget nyt i år afholder vi et event kaldet Plastic Engineering Day, som yderligere skal fremme dialog og videndeling mellem studerende og plastproducerende og plastforbrugende virksomheder, som gør brug af ingeniører, samt skabe opmærksomhed og tiltrække potentielt nye studerende til de mange plastspecialiseringsmuligheder, som der findes i Danmark.

Vi opfordrer også vores medlemsvirksomheder til at tage praktikanter fra universiteterne, og således bidrage til de unges uddannelse og selv få noget ud af de unges friske syn på tingene. Der er ingen tvivl om, at det er en fælles udfordring at sikre kvalificeret arbejdskraft til plastbranchen.

LÆS OGSÅ: Plastindustriens Folkemøde 2018 i tweets – mere fokus på plast end nogensinde