Til årets Plastdag den 17. maj blev både Walter Blunck og Jan Schäfer udnævnt til æresmedlemmer af Plastindustrien. Vi ønsker stort tillykke til de to nye æresmedlemmer.
For to år siden besluttede Plastindustrien at indstifte hæderen ”Æresmedlem af Plastindustrien”. Initiativet blev iværksat for at give industrien mulighed for at hædre en person, der har gjort en ekstraordinær indsats for foreningen og/eller branchen.
Søren Ulstrup, bestyrelsesformand for Plastindustrien kunne i forbindelse med Plastdagen den 17. maj løfte sløret for tildelingen af titlen som æremedlem af Plastindustrien til hele personer i form af Walter Blunck, tidligere adm. direktør for Vink Plast og Jan Schäfer, SABIC.
Ved udnævnelsen af Walter Blunck sagde Søren Ulstrup bl.a. følgende:
– Walter Blunck har i en årrække stået i spidsen for en virksomhed, der om nogen har været tidligt ude i forhold til at omfavne 3D-print, robotter og andre teknologier, hvilket har styrket virksomhedens konkurrenceevne væsentligt. Og da Walter sidste år valgte at pensionere sig selv, så gjorde han det samtidig med, at VINK Plast leverede et rekordregnskab på både top- og bundlinje. Derudover har han også i en årrække deltaget aktivt i Plastindustriens udvalg for forretningsudvikling, så Walter er et helt naturligt valg som æresmedlem.
Ved udnævnelse af Jan Schäfer sagde Søren Ulstrup bl.a. følgende:
– Med Jan Schäfer er der tale om en person, som så absolut har aftjent sin værnepligt i Plastindustrien bl.a. som medlem af plastindustriens bestyelse fra år 1999, og han har altid haft en tårnhøj fremmøde procent. Jan har han blandt andet har været dybt involveret i udviklingen af foreningens kommunikationsarbejde, og han er i branchen kendt som et meget bahageligt og omgængeligt menneske, der samtidig også kan være meget seriøs og målrettet.
Et æresmedlemskab af Plastindustrien er livsvarigt, og det giver gratis adgang til den festmiddag, som bliver afholdt i forbindelse med Plastindustriens årsdag.
Æresmedlemmer
2016: Jens Uhl Nielsen (DKI Plast)
2017: Freddy Tindhof (Bogense Plast)
2018: Walter Blunck (VINK Plast) og Jan Schäfer (SABIC)