Torsdag den 17. maj løb årets Plastdag af stablen. Det var en dag, hvor rekord mange plastinteresserede var samlet for at høre mere og debattere plastbranchens grønne omstilling, der også var overskriften for arrangementet. Du kan se videoer og præsentationer fra dagens debatter og oplæg her.
Rekord mange deltagere var torsdag den 17. maj mødt op for i Industriens Hus i København for at være en del af plastindustriens årlige Plastdag.
Plastdagens program var samlet under overskriften ”Plastbranchen grønne omstilling”. Dagen bød på oplægsholdere fra ind- og udland, NGO’er og politikere, der alle, på hver sin måde, var med til at stille skarpt på de gode cases om bæredygtighed, der findes i plastvirksomhederne rundt om i Danmark.
SE OGSÅ: Twitter-højdepunkter fra Plastdagen 2018
Derudover var oplægsholderne også med til at diskutere fremtidens brug af plast og giver deres besyv med, når det kommer til at forsøge at forstå, hvor plastens dårlige image stammer fra.
Se eller gense debatter, oplæg og præsentationer fra dagen
LEGO Koncernen var den første virksomhed, der indtog scene i Industriens Hus. Her blev der talt om bæredygtige materialer, og hvordan bæredygtighed går hånd i hånd med de velkendte og populære LEGO produkter.
Herefter blev scenen overgivet til salgs- og udviklingsdirektøren i Schoeller Plast Enterprise A/S, Jan Bybjerg Pedersen, der fortalte ”derfor er øl grønt”.
Kort efter gik Ida Auken (R), Mette Abildgaard (K), Christina Busk (Plastindustrien) og Sine Beuse (Danmarks Naturfredningsforening) på scenen, og debatterede i dagens første debat under overskriften “Plasten på Christiansborg”.
Efter første pause
Efter en pause var erhvervsminister Brian Mikkelsen ankommet for at tale om den cirkulære økonomi og de økonomiske og miljømæssige potentialer den medbringer.
Herefter havde medlemsvirksomheden Quantafuel et indspark, hvor Plant Director, Rasmus Hvid Kærsgaard fortalte om, hvorfor virksomheden laver ”plastaffald til syntetisk low-carbon brændstof”.
Inden en ny pause var der tid til en ny debat. Denne gang med Per Dollerup Mikkelsen (Wavin), Ulf Arnesson (Stena Recycling), Lars Kaufmann (Plastcom) og Michael Bayer Thomsen (Letbæk Plast), der debatterede hvordan virksomhederne ser på grøn omstilling i plastbranchen.
Efter anden pause
Efter pausen var der et nyt indspark – denne gang fra Claus Lykke fra virksomheden Primo, der fortalte om, hvorfor de har meldt sig ind i Operation Clean Sweep.
Det var efterfulgt af en debat om plastens image, hvor Henrik Beha Pedersen (Plastic Change), Thomas Drustrup (Plastindustrien), Signe Freese (COOP) og Sune Bang (Kommunikationsbureauet København) deltog.
Herefter indtog hollandske Dave Hakkens scenen og fortalte om den globale Precious Plastics-bevægelse.
Dagens højdepunkt skete inden middagen, hvor årets vinder af Plastprisen 2018 blev udråbt. Vinderen blev Schoeller Plast for deres synlige arbejde med at promovere temaer som genanvendelse og cirkulær økonomi. Andre nominerede var: Rolltech A/S, Kellpo A/S, DanFoam og DBI Plastics A/S.
LÆS OGSÅ: Schoeller Plast vinder Plastprisen 2018 for sit grønne engagement og gode samarbejdsevner
Præsentationerne
Primo: Derfor er vi med i Operation Clean Sweep
Quantafuel: Derfor laver vi plastaffald til syntetisk low-carbon brændstof
Schoeller Plast: Derfor er øl grønt