I slutningen af oktober var IDA Miljø vært for en velbesøgt konference med fokus på mikroplast i miljøet. En af oplægsholderne var Helle Fabiansen, miljøchef i Plastindustrien, og hun slog fast, at plastbranchen arbejder aktivt og målrettet for at undgå spild af plast.
Under titlen ‘Mikroplastik – et miljøproblem – men hvor stort?’ deltog små hundrede personer i slutningen af oktober i en konference arrangeret af IDA Miljø.
Formålet med arrangementet – der blev afholdt på Kalvebod Brygge i København – var at debattere, hvor udledningen af de små plastpartikler i miljøet stammer fra.
På talerlisten var bl.a. Henrik Beha Pedersen (Plastic Change), Jakob Strand (Aarhus Universitet), Ryan d’arcy Metcalfe (KIMO Danmark), Kristian Syberg (Roskilde Universitet) og Carsten Lassen (COWI) samt Helle Fabiansen, der er miljøchef i Plastindustrien.
Helle Fabiansens indlæg havde titlen ‘Industrielle kilder til plastforurening – hvordan arbejder Plastindustrien med udfordringen?’, der ses nedenfor:
En af Helle Fabiansens hovedkonklusioner var, at udledningen fra virksomheder (i form af plastpellets) kun udgør 0,1% af det samlede udslip af plastpartikler til vandmiljøet. De helt store syndere i den forbindelse er udledning fra dæk (73,1%) og sko (9%).
Alligevel gør Plastindustrien, hvad organisationen kan for at reducere plastudledningen yderligere.
Det sker bl.a. ved at fremme tiltaget Operation Clean Sweep, som plastvirksomheder kan blive en del af, såfremt de vil gøre noget ekstraordinært i kampen imod plastaffald i havet.
LÆS MERE: Derfor samarbejder vi om Projekt Plastfrit Hav
I sit indlæg fremlagde Helle Fabiansen en række konkrete løsningseksempler på, hvordan virksomheder kan mindske plastspildet fra transport/produktion.
Disse løsninger har alle det til fælles, at de er relativt nemme at implementere på endnu flere virksomheder. Derfor vil Plastindustrien i den kommende tid gøre endnu mere for at få udbredt kendskabet til Operation Clean Sweep og til de gode konkrete erfaringer fra virksomhederne.
LÆS MERE: Seminar – tag del i kampen imod plast i havet
Målgruppen for konferencen hos IDA Miljø var meget bred, og der deltog repræsentanter fra universiteter, miljøorganisationer, erhvervsorganisationer og virksomheder.