I fremtiden kan du ikke leve af at kunne lidt af det hele

Ikke-kategoriseret

NETVÆRKSDAG: John Johansen, professor ved Aalborg Universitet, satte i sit indlæg fokus på fremtiden for danske produktionsvirksomheder. Hans forskning peger på, at fremtiden tilhører specialisterne.

Del:

Af Lars Friis Farsøe.

 

Netværksdagens første eksterne oplægsholder var John Johansen, der er professor ved Aalborg Universitet. John Johansen har i flere år forsket i fremtiden for danske produktionsvirksomheder, og han slog indledningsvist fast, at der altid vil være et vist omfang af produktionsarbejdspladser i Danmark. Men vi får aldrig produktionsjobs i Danmark igen i det omfang, vi har haft. De jobs, der er flyttet ud under krisen, kommer ikke tilbage.

John Johansen fremhævede, at ingen virksomheder længere vil kunne leve af at kunne lidt af det hele. De virksomheder, der har succes, er dem der specialiserer sig. Der er også klar signifikans for, at det kan være en fordel at have udviklingsafdelingen og produktionen under samme tag.

Læs mere under annoncen…###REKLAME###

Der er ikke noget columbusæg

Til gengæld hverken ville eller kunne John Johansen pege på en simpel og gylden opskrift for, hvordan danske produktionsvirksomheder skal overleve i fremtiden.

– Der findes ikke et columbusæg, og automatisering og teknologiudvikling gør det ikke alene. Mit bedste bud er, at vi generelt set skal tænke anderledes. Særligt når det kommer til produktion, produktudvikling og kvalitetssikring, sagde John Johansen.

I sit oplæg kom John Johansen også med en forudsigelse om, at danske produktionsvirksomheder på sigt formentligt bliver smallere, men den udvikling er samtidig også et udtryk for, at virksomhederne bliver langt dygtigere.

Læs den elektroniske udgave af John Johansens rapport: Dansk produktion i globale værdikæder.

Læs om de forskellige oplæg og se billederne

Der er skrevet en artikel om hver af de fem oplæg på Netværksdagen, som du finder links til her: