PVC industrien diskuterer bæredygtighed med fremtrædende tænkere

Ikke-kategoriseret

Det smukke Carlsberg Akademi i København dannede i september rammerne om et utraditionelt symposium om bæredygtighed.

Del:

Af Ole Grøndahl Hansen, PVC Informationsrådet

PVC Informationsrådet, PVC Forum Sverige og Tysklands PVC industriorganisation, AGPU, havde inviteret 20 fremtrædende danske, svenske og tyske tænkere til at brainstorme om bæredygtighed. Både filosoffer, kunstnere, psykologer, politikere, redaktører, industrifolk og andre med interesse for bæredygtighed deltog. Formålet var at involvere så mange vidensområder som muligt i diskussionen. Det smukke Carlsberg Akademi i København dannede rammen.

Det var antikkens klassiske symposium, der var forbilledet for den 24 timer lange sammenkomst. Eksempelvis var det vigtigt, at deltagerne skulle forsøge at abstrahere fra, hvilken virksomhed eller organisation de til daglig repræsenterede. Formålet var at deltagerne på baggrund af deres professionelle viden skulle tale som privatpersoner. Alle skulle titulere hinanden med fornavn. Grundholdningen var, at deltager folk som privatpersoner, er der større sandsynlighed for at frugtbare tanker opstår.

For at fremme diskussionerne var der både arrangeret en kunst-performance udført af den internationalt anerkendte danske kunstner, Søren Dalgaard , og musikken stod den ligeledes internationalt anerkendte danske klassiske koncertpianist Mogens Dalsgaard for.

Læs resten af nyheden under annoncen…###REKLAME###

Formen var udviklet således, at alle tog aktivt del i diskussionerne. Inden symposiet var alle deltagerne blevet bedt om at forberede et kort indlæg på kun fem minutter. Indlægget skulle afsluttes med et ”brændende spørgsmål”, der så dannede startskuddet til en diskussion.

Under symposiet blev der udvekslet og diskuteret mange forskellige aspekter om det bæredygtige samfund. Menneskets tabte evne til at tænke langsigtet og forsvarligt var eksempelvis et emne der optog mange af deltagerne. Det blev nævnt, at der findes indianske kulturer, hvor beslutninger kun træffes, hvis stammen grundigt har overvejet, hvilken betydning beslutningen vil få syv generationer frem! Denne form for langsigtet ansvarlighed savner det moderne menneske. En af symposiets konklusioner var, at vi mere end nogensinde før bør overveje, hvordan vores levemåde påvirker fremtidige generationer, og hvad vi skal gøre ved det.

Selv om symposiet var arrangeret af PVC-industrien var det ikke PVC der var øverst på dagsordenen. Man da flere af industrirepræsentanterne tilhørte PVC-industrien blev forskellige aspekter af miljøprogrammet VinylPlus selvfølgelig berørt.

Deltagere har udtrykt begejstring over symposiet og over de diskussioner, der blev ført, og det drøftes i øjeblikket, hvordan der vil kunne følges op på de erfaringer, der blev høstet.