Plastmagerlærlingene fremtidssikrer HBN Teknik

Ikke-kategoriseret

Hos HBN Teknik i Ringsted er det at tilbyde praktikpladser til unge plastmagerlærlinge en helt central del af virksomhedens strategi. Det handler om at stå sig bedst på et marked, hvor viden og innovation bliver stadig mere afgørende. Direktør Kim Villadsen sender samtidig en bredside af sted mod virksomhederne i branchen, der ikke tager lærlinge og ikke tør investere i uddannelse: De har ingen muligheder for at kunne overleve i Danmark, siger han.

Del:

Af Asbjørn Lindsø, Plastindustrien
 

-Det var sammen med en af de andre lærlinge. Vi havde fået tid til at prøve en idé af, til om det ikke kunne lade sig gøre at ombygge formene på en smartere måde. Og det kunne det jo så, fortæller den nu færdiguddannede plastmagersvend Klaus Bjerring Olsen om en oplevelse fra hans lærlingetid.

Den ”smartere måde”, som Klaus fandt frem til, har været med til at spare hans arbejdsgiver, HBN Teknik i Ringsted, for udgifter i for flere millioner kroner årligt, forklarer administrerende direktør i virksomheden Kim Villadsen:

-Klaus var som lærling med til at videreudvikle de modulbaserede sprøjtestøbeforme, som vi har patent på.  At formene er modulbaserede betyder, at vi med det samme værktøj kan støbe flere forskellige størrelser af de lastbilskærme, vi producerer. Klaus’ videreudvikling betød, at vi kunne forkorte ombygningstiden og skære ned på vores værktøjsudgifter. Det giver tilsammen årligt en besparelse i millionklassen. Det er vi naturligvis meget godt tilfredse med – ligesom vi da også er godt tilfredse med, at Klaus nu som færdiguddannet plastmager stadig er her hos os, siger Villadsen med et skævt smil.

Praktikpladser som del af strategi

HBN Teknik har omtrent 50 ansatte og fremstiller forskellige dele til lastbiler. Hvor stål tidligere var det foretrukne materiale, arbejder virksomheden i dag udelukkende i plast. Foruden skærme producerer virksomheden stænklapper, tilbehør til affjedringssystemer og snart også tryklufttanke. Aftagerne tæller alle de store lastbilproducenter. Som det gælder for mange andre produktionsvirksomheder, så mærker også HBN Teknik dog, hvordan det høje danske lønniveau betyder, at der konstant er behov for at være et skridt eller to foran:

 Når du producerer komponenter i Danmark, så bliver du hele tiden pustet i nakken af folk fra lande med lavere lønninger. Derfor er vi helt afhængige af at kunne være innovative, at kunne finde på nye og bedre produkter, hvis vi vil overleve, siger Kim Villadsen.

Det var for at kunne leve op til den målsætning, at HBN Teknik for år tilbage tog en beslutning om at ændre spor:

-Vi har omlagt hele vores strategi omkring de medarbejdere vi har og gerne vil ansætte i fremtiden, og vi har arbejdet målrettet med at hæve uddannelsesniveauet, fortæller virksomhedens fabriks- og udviklingschef Brian Jensen.

-Vi har fx stadig mange uddannede smede tilbage fra da vi var en stålvirksomhed. De har nu taget plastindustriens efteruddannelseskurser, så de næsten er på niveau med plastmagerne. Vi har sendt den første af vores plastmagere på plastspecialistuddannelsen.  Og så har vi jo så i de senere år taget imod fem plastmagerlærlinge, hvor af de fire i dag færdiguddannede og arbejder i virksomheden.

Hans direktør supplerer:

-Hver gang vi får tilført ny viden, så bliver firmaet lidt mere værd. Jeg ser det som en investering i firmaet. Fx omkring lærlingene så er den tid de bruger både her og på skolebænken, noget der direkte tilfører os værdi.

-Vi er nødt til at være unikke inden for det vi gør, og i virkeligheden er det derfor, at vi opretter praktikpladser og også gerne vil have endnu flere lærlinge fremover.  Historien om Klaus og de MODULOPBYGGEDE støbeforme er selvfølgelig en solstrålehistorie, men det er meget godt eksempel på det, som lærlinge bidrager med: De kommer til bunds i vores organisation, de lærer det hele helt fra bunden af og hjælper os derfra med at finde nye måder at gøre det hele lidt klogere på, siger Kim Villadsen

Læs resten af nyheden under annoncen…###REKLAME###

-Vi er ikke en uddannelsesinstitution

I HBN Teknik lægger de dog heller ikke skjul, at der er udfordringer forbundet med hvert år at tage nye lærlinge ind. Brian Jensen forklarer:

– Forløbene skal struktureres. Der skal afsættes noget tid hos de medarbejdere, der er ansvarlige for lærlingenes oplæring. Der skal også være en balance mellem, at vi gerne vil gøre dem fagligt dygtigere, men at vi samtidig også producerer det vi skal. Vi er jo trods alt ikke en uddannelsesinstitution, som bare skal spytte plastmagere ud. Vi skal stadig først og fremmest producere.

En anden udfordring ligger i helt basalt at finde de rigtige personer:

-Det er vigtigt at de passer ind menneskeligt, og så skal det selvfølgelig også være personer, der har en vis stolthed ved deres arbejde. Det skal være nogen, som vi har tillid til og kan se et potentiale i. Det kan være en udfordring, for de dygtige lærlinge er jo ikke nogen, man bare FANGER PÅ GADEN MED LASSO. Og derudover kan vi jo heller ikke bare tage fem, der alle er 19 år, og som ikke har været ved militæret. For hvis de så alle bliver indkaldt til værnepligt, så er vi jo gevaldigt på den. Vi skal finde det helt rigtige miks af unge og modne mennesker. Aldersforskelle er en fordel – i hvert fald i en virksomhed som den her. Derfor har vi også både unge- og voksenlærlinge, siger fabriks- og udviklingschefen.

Ingen fremtid i Danmark uden uddannelse

Men selvom der kan være udfordringer forbundet med at udvælge de rigtige lærlinge, så bliver udfordringer ikke mindre ved bare at lade være, mener Kim Villadsen:

-Det endnu sværere at gå ud og finde en færdiguddannet plastmager. Og hvis vi som branche ikke hjælpes om at uddanne dem, så kommer vi altså til at stå mangle dem om meget om få år, siger direktøren.

Han vil samtidig ikke acceptere, at andre mindre virksomheder argumenterer med, at de for små til at have plads til en lærling:

-Ved du hvad, størrelsen er altså ikke en undskyldning. I andre brancher håndterer de det jo uden problemer. Du kan se, at en murermester, der kun har en eller to svende under sig, men som alligevel sagtens kan tage en lærling. Det er ganske almindeligt i fx murerbranchen, slår Kim Villadsen fast.

Han er derfor heller ikke bange for at sætte sin pointe på spidsen:

-Jeg synes det er synd, og jeg synes, de begår en fejl, siger han om de plastvirksomheder, som ikke vil tage lærlinge ind. Og han uddyber:

– Lærlingene er med til at fremtidssikre vores virksomhed. Der kan selvfølgelig være forskelle på os og andre virksomheder, men det ændrer ikke på, at vi alle skal overleve på højt kvalificeret arbejdskraft. Vi ser jo, ikke kun i plastindustrien, men også i mange andre industrier, at produktioner flyttes til udlandet. Jeg mener, at den eneste måde vi kan fortsætte med at drive produktionsvirksomhed i Danmark, det er ved at satse benhårdt på uddannelse og opkvalificering af vores danske ansatte.

-En virksomhed, der ikke investerer i uddannelse og i sine medarbejdere, mener jeg faktisk ikke har nogen berettigelse i Danmark. De har i hvert fald kun en stakket frist, slår Villadsen fast.

-At tage en lærling ind og efteruddanne sine medarbejdere, er et signal både indadtil og udadtil om, at vi tror på fremtiden, og at vi agter at være her i mange år. Man skal se det som en investering. Hvis flere virksomheder ville se sådan på det og virkelig vægte fordele og ulemper også på den lange bane, så tror jeg også der vil være flere der ville tage lærlinge, siger direktøren.