Nyt liv i Plastindustriens Designklub

Ikke-kategoriseret

Plastindustriens Designklub styrker nu samarbejdet med landets designere og designskoler. Målet er at fremme anvendelsen af plast i nye produkter og produktløsninger. 

Del:

Af Asbjørn Lindsø, Plastindustrien
 

Plastindustrien oplever i disse år en stigende interesse for plast som designmateriale. Plastindustriens Designklub har derfor taget nye initiativer for at imødekomme interessen og indledt et samarbejde med foreningen Danske Designere. Foreningen har mere end 1.000 medlemmer, og med designklubbens nuværende 500 medlemmer betyder det en direkte kontakt til mere end 1.500 designere. Derudover har Plastindustriens Designklub etableret en ny styregruppe bestående af medlemmer fra industri og designskoler. Målet er herigennem bedre at kunne afdække behovene hos designere og elever og sammen målrette indsatsen over for denne gruppe. Til sammen skal det medvirke til at fremme anvendelsen af plast i nye produkter og produktløsninger.

Chef for virksomhedsudvikling i Plastindustrien, Claus Henriksen, siger om de nye initiativer:

-Vælger designere i større omfang plast som en del af løsningen i nye innovative produkter, så vil det på mange måder også være med til at styrke de danske plastvirksomheder. Derfor er vi rigtig glade for samarbejdet med Danske Designere og for den store interesse, vi har oplevet, for at være med i den nye styregruppe i Designklubben. Vi håber, at vi med styregruppens hjælp, kan være med til at opfylde designernes behov og stimulere samarbejdet mellem designerne og plastvirksomhederne.

Læs resten af nyheden under annoncen…###REKLAME###

Stor efterspørgsel på viden om plast og processer

Den nye styregruppe har afholdt den første workshop for at definere indsatsområder. Det har resulteret i en lang liste med behov og mulige indsatsområder. Et af de højest prioriterede områder er større viden om plast og processer. Det være sig alt fra materialeegenskaber, produktionsprocesser, intelligente materialer til myter om plast og samspillet mellem materialet og brugeren.

Et andet højt prioriteret område bliver at styrke samarbejdet mellem designere og producenter – herunder virksomhedsbesøg, roadshow til virksomheder, nye samarbejdsformer mellem designere og producenter mm.