Afgørende at vi investerede i Slovakiet før krisen

Ikke-kategoriseret

I 2009 ramte den økonomiske krise DKI Plast, der for første gang stod med røde tal på bundlinjen. Fem år forinden havde virksomheden flyttet en stor del af produktionen til Slovakiet, og det gjorde det muligt at komme tilbage på ret køl.

Del:

Af Lars Søndergård, Plastindustrien

Administrerende direktør Jens Uhl Nielsen, DKI Plast, er meget præcis, når det gælder krisens start. Det var 15. november 2008 klokken 15.

-Vi opdagede, at der ikke var kommet nogen ordrer ind, hverken på fax eller mail. Vi fik ellers næsten dagligt nye ordrer. Kunne mailen og faxen være i uorden?

-Da der heller ikke de følgende dage kom nye ordrer, vidste vi, at krisen var nået til os. Vi havde jo fulgt de amerikanske firmaers nedtur og boligboblen.

-Vi erkendte hurtigt, at det ville blive en lang og dyb krise. Derfor besluttede vi at undgå ordet krise. Vi indkaldte til ekstraordinære bestyrelsesmøder allerede i december og januar. På mødet i januar vedtog vi en strategiplan for de følgende fem år.

Jens Uhl lægger ikke skjul på, at det var en udfordring for en virksomhed, der aldrig havde haft røde tal på bundlinjen. Men han mener, at DKI Plast var rustet til krisen.

-Held eller forstand, siger Jens Uhl. Vi havde frasolgt vores glasfiber- og vakuumafdelinger, så der kun var sprøjtestøbning og ekstrudering tilbage. Vi havde solgt vore bygninger og leaset i stedet, og først og fremmest havde vi allerede investeret kraftigt i Slovakiet.

Den nye femårsplan fra januar 2009 omfatter yderligere fokusering og specialisering i de nicher, hvor DKI Plast har haft succes, og så skulle hele omkostningsstrukturen slimlines.

Omsætningstilbagegangen på 35 procent i 2009 betød et farvel til en del medarbejdere i både Danmark og Slovakiet. Før krisen havde DKI Plast 80 medarbejdere i Danmark og 240 i Slovakiet. Det blev nødvendigt at afskedige 20 i Danmark og 80 i Slovakiet.

-Det var ikke sjovt at skulle fyre medarbejdere, vi var glade for. Så det var de sidst ankomne, der kom først ud. Der var stor forståelse blandt medarbejderne, fortæller Jens Uhl. Vi flyttede en række lønintensive job fra Danmark til Slovakiet, samtidig med, at vi afskedigede andre i Slovakiet. Det var betydeligt sværere, da man ikke har det danske flexicurity-system, så det måtte ske i fire omgange. Det blev også nødvendigt at udskifte den slovakiske ledelse og indsætte danskere. Slovakkerne ville ikke erkende krisens omfang, sige Jens Uhl.

Tilbagegangen i omsætningen var uundgåelig, for DKI’s kunder er store, internationale koncerner, der selv led under krisen.

-Kunderne skærpede deres krav væsentligt under krisen. Det gjaldt både priser og deltagelse i udviklingsarbejde. De benytter i stadig højere grad “early supply involvement”, hvor de er med i forskning og udvikling fra starten. Det har båret frugt. Vi har fået både nye projekter og nye produkter ved at inddrage de store kunder.

Derfor lægger Jens Uhl vægt på, at det er en afsætningskrise. DKI Plast har ikke mistet en eneste kunde under krisen.

-Kunderne køber lidt mindre end tidligere, så man skal passe på ikke at have en for rigid omkostningsstruktur. Vi har stor fokus på samtlige poster i regnskabet og færre faste omkostninger. Det er en sund øvelse, som vi måske skulle have brugt før krisen. Vi har stoppet alle ”nice-to-have” investeringer, men vi har da også under krisen investeret i maskiner og udstyr. Man ser på investeringer på en anden måde.

Læs resten af nyheden under annoncen…###REKLAME###

 
Udflytning sikrer fremgang 

-I 2009 havde vi underskud, det var vi ikke stolte over. Vi havde aldrig prøvet det før. Krisen fortsatte i 2010, men vi havde fået slanket hele virksomheden. Det begyndte at lysne i efteråret 2010, så vi kom ud med et nul-resultat. Vi har haft et godt første halvår 2011 og får et positivt resultat i år, Derfor er vi begyndt at genansætte medarbejdere, siger Jens Uhl. – Vi regner med at nå 2007-niveauet.

DKI Plast etablerede sig i Slovakiet i 2004, og det ser Jens Uhl som den vigtigste grund til, at virksomheden har redet stormen af. Mange af vore kunder, var søgt til Centraleuropa. Det havde ikke været rart, hvis vi midt under krisen skulle være flyttet.

Han er ikke i tvivl om, at udflytningen af produktion til lande med et lavere omkostningsniveau vil gå endnu stærkere i fremtiden.

-Vi har for store overhead-omkostninger til blandt andet lønninger, dækningsafgifter til kommunen og energiafgifter. Fremtidens vækst kan kun baseres på et omkostningsniveau, som vi har uden for Danmark. Da vore kunder i Nordvesteuropa har de samme vanskeligheder, flytter de også. Hvis vi ikke er på det lokale marked i Centraleuropa, vælger de en andel leverandør. Vi skal være lige så effektive dernede, og det er vi stærkt på vej til. Produktiviteten i Danmark og Slovakiet er stort set den samme.

Selv om det ikke direkte fremgår af den strategiske femårsplan, er Jens Uhl sikker på, at virksomheden skal foretage endnu et spring.

-Vi vil løbende holde øje med investeringsmuligheder i BRIK-landene, men vi har ikke nogle konkrete planer. Der skal gøre et stort forarbejde.

Jens Uhl vil ikke komme nærmere ind på fremtiden, men et af de store briklande ligger lige jo lige op ad Danmark – det er Rusland, siger han.

For slap økonomisk politik

Jens Uhl mener, at regeringen har et medansvar for krisens forløb. Man skulle for flere år siden have strammet op og bremset boligprisernes himmelflugt, afskaffet efterlønnen, og både inden for det offentlige og det private erhvervsliv have holdt igen med lønnen, men politikerne havde ikke modet til reformer, og hovedoverenskomsterne inden for det private område var for dyre set med de konkurrenceudsatte erhvervs øjne. Under selve krisen burde man have taget problemerne ved vingebenet og med brask og bram gennemført reformer, mener Jens Uhl, der er sikker på, at danskerne ville have vist forståelse for indgreb.

Mens Jens Uhl føler sig overbevist om, at hans virksomhed har redet stormen af, mener han at krisen i Danmark varer mange år endnu.

-Danmark har for høje omkostninger, og vi har stadig svært ved at gøre os gældende på eksportmarkederne. Vi kan ikke vente på, at vi som land kommer på niveau med andre landes lønninger, så udflytningen vil fortsætte, siger han.