Hvad er forsigtighedsprincippet?
Politikere, organisationer og forskere taler ofte om forsigtighedsprincippet i forbindelse med diskussioner om kemi og forbrugersikkerhed. Men hvad dækker det egentlig over, og hvordan kan vi bruge det i reguleringen af plast og kemi?
Forsigtighedsprincippet er et retligt princip, der har sin rod i miljølovgivningen. Princippet er i dag en grundlæggende del af EU-retten og bruges ikke kun på kemi- og miljøområdet, men også inden for forbrugersundhed og menneskers, dyrs og planters sundhed.
Forsigtighedsprincippet går ud på at gøre det muligt at handle, hvis truslen for mennesker eller miljø er tilstrækkelig stor – også selvom vi endnu ikke har de nødvendige videnskabelige data. Det skal altså være muligt at træffe politiske beslutninger, selvom der er videnskabelig usikkerhed og uenighed.
Forsigtighedsprincippet sikrer balance mellem videnskabelig tvivl og acceptabel risiko
Forsigtighedsprincippet handler om at finde en balance mellem videnskabelig usikkerhed og et rimeligt beskyttelsesniveau.
Ifølge princippet skal man derfor starte med at udarbejde en risikovurdering på det begrænsede videnskabelige grundlag, der findes. En risikovurdering indebærer også, at man ser på risikoen for eksponering. Det vil sige, hvordan og hvor meget mennesker eller miljø bliver eksponereret, og hvornår vi passerer grænsen for en acceptabel risiko. Når dette grundlag er etableret, er det politikernes opgave at tage stilling til, om der er tale om en acceptabel risiko, eller om der skal handles.