Plastindustriens aftale med Codan er meget mere end forsikring

Plastindustrien har en forsikringsaftale med Codan, der giver din virksomhed muligheden for at tegne forsikring på meget fordelagtige vilkår. Aftalen tilbyder konkurrencedygtige præmier, grundig forebyggelse, gode internationale muligheder og en dækning, der er skræddersyet til din virksomheds behov.

Del:

En skræddersyet løsning til netop din virksomhed

Værktøjer og maskiner er store investeringer, der er afgørende for din virksomhed. Og det samme er dine medarbejdere.

Som din forsikringspartner hjælper Codan dig med at sikre driften og økonomien med fleksible forsikringsløsninger, der dækker alle dele af din virksomhed.

Professionel rådgivning om skadeforebyggelse

Codans assurandører og skadebehandlere har et indgående kendskab til din branche. Derfor kan Codan ikke bare tilbyde dig hurtig og effektiv skadebehandling, der bringer dig hurtigt videre, hvis uheldet skulle være ude.

Du kan også få professionel rådgivning af branchekendte ingeniører omkring afdækning af risici og forebyggelse af skader.

Global dækning med lokal forankring

Codan er en del af RSA koncernen, som er et af verdens største og mest ansete forsikringsselskaber. Virksomheden er repræsenteret i 133 lande og giver dig adgang til et globalt netværk af forsikringseksperter.

Med dansk forankring og lokalt kendskab kan Codan tilbyde dig både lokale og globale løsninger.

Tjen kontingentet til Plastindustrien hjem

For langt de fleste plastvirksomheder vil Codan kunne give et tilbud, der rent økonomisk vil være bedre end det, de kan få andre steder.

For mange vil besparelsen på forsikring alene kunne dække kontingentet til Plastindustrien.

Mere end 26 % af Plastindustriens medlemmer har allerede draget fordel af foreningens forsikringssamarbejde med Codan og det kan bl.a. også ses på den store overskudsdeling, som nu kommer tilbage til medlemmerne med forsikring i Codan.

Ønsker du vejledning og rådgivning?

Plastindustrien har i forbindelse med forsikringsaftalen hyret Johnny Møbius fra forsikringsmæglerfirmaet Ensure til at rådgive medlemsvirksomhederne. Johnny Møbius deltager gerne i gennemgang og rådgivning omkring de tilbud du får gennem Codan og sikrer at din virksomhed dermed også bliver en del af bonusaftalen.

Som medlem kan du uden beregning kontakte Johnny Møbius for at få hans rådgivning i forhold til Plastindustriens forsikringsordning med Codan. Flere medlemmer har allerede trukket på Johnny Møbius’ kompetencer med nogle gode resultater til følge. Johnny Møbius kan kontaktes på mobil 5066 1750.

Du er selvfølgelig også velkommen til at tage direkte fat i Henning Mejlholm fra Codan, som gerne kommer ud til møde i din virksomhed og gennemgår forsikringsaftalen og dine behov. Henning kan kontaktes på 30 37 75 30 eller hme@codan.dk.