Plast og hormonforstyrrende stoffer
En lang række stoffer har hormonforstyrrende egenskaber. Det gælder både stoffer, der forekommer naturligt i fx sojabønner og gulerødder og i industrielt fremstillede stoffer, som du kan finde i visse typer af plast. Fælles for dem er, at lovgivningen sikrer, du kun møder stofferne i begrænset omfang langt under de grænseværdier, hvor vi kan finde effekter.
Stoffer med hormonforstyrrende egenskaber findes overalt omkring os. Både i naturen, i lægemidler, i fødevarer og i visse typer af plastik – bare for at nævne nogle få eksempler. Forskning sætter hormonforstyrrende stoffer i forbindelse med bl.a. nedsat frugtbarhed, dårlig sædkvalitet, misdannelser af kønsorganer hos drenge, tidlig pubertetsudvikling samt bryst- og testikelkræft.
Selvom der ikke altid er bevis for denne sammenhæng, er det et område, der har utrolig stor bevågenhed. Både fra industrien, fra myndigheder, i forskningsverdenen og i den generelle debat om kemi.
Alle parter har en fælles interesse i at begrænse sundhedsrisikoen ved de produkter, vi omgiver os med, de fødevarer vi indtager, den medicin vi benytter os af, etc.
Hormonforstyrrende stoffer kun en risiko i store doser
Stoffer med hormonforstyrrende egenskaber finder du bl.a. i naturen. Det gælder fx gulerødder og bælgfrugter som bl.a. kaffe og sojabønner. Derfor anbefaler Kræftens Bekæmpelse faktisk, at personer med brystkræft skal undgå ”store mængder soja” fx i form af sojamælk. Det gør de ud fra det, de kalder ”en forsigtighedstilgang”.
I mindre doser udgør indtaget af disse fødevarer dog ingen risiko.
Det samme gælder for industrielt fremstillede stoffer med hormonforstyrrende egenskaber: Grænsen for hvor meget, du som forbruger må blive udsat for, er fastsat langt under det niveau, hvor enhver form for effekt kan måles.
På baggrund af den tilgængelige forskning på området er det altså myndighedernes opgave løbende at risikovurdere de enkelte stoffer og fastætte en regulering, der sikrer, at du som forbruger ikke indtager i skadelige doser. Bare fordi et stof har skadelige egenskaber, er det nemlig langt fra det samme, som at du bliver udsat for en risiko.
Plast og hormonforstyrrende stoffer
Vores daglige fødevareindtag er den største kilde til hormonforstyrrede stoffer. De findes bl.a. som rester af pesticider i modermælk, andre stoffer fra miljøforurening og i de naturlige planteøstrogener.
Men også plastik forbindes ofte med hormonforstyrrelser. Nogle af de stoffer, som bruges til fremstilling af plastprodukter er optaget på EU’s prioriteringsliste over stoffer, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Stofferne på listen er udvalgt og prioriteret til yderligere undersøgelse, fordi der er brug for mere viden om deres hormonforstyrrende egenskaber.
Eksempelvis har visse typer af ftalater hormonforstyrrende egenskaber. Ftalater er en gruppe af forskellige stoffer, som kan blødgøre den ellers hårde PVC-plast. Kun nogle af disse ftalater er problematiske, fordi de har en kendt hormonforstyrrende virkning. Brugen af ftalater er stramt reguleret af EU via forbud og danske særregler, fx for legetøj og småbørnsartikler.