Nomineret til Plastprisen 2018: Kellpo

Kellpo er bl.a. nomineret til Plastprisen 2018 for sin ihærdige indsats med at fastholde danske produktionsarbejdspladser. Derudover er virksomheden i front, når det gælder om at tage lærlinge samt iværksætte projekter, der fremmer plastens image.

Del:

Kellpo A/S – med hovedsæde i Thisted – producerer bl.a. skræddersyede emballager til fødevareindustrien, men virksomheden har også evner inden for værktøjsfremstilling og spåntagning.

Gennem en årrække har Kellpo været på forkant med udviklingen, så virksomheden er i dag omstillet til at kunne fastholde produktionsarbejdspladser i Danmark.

Da trenden med at flytte værktøjsfremstillingen ud til lavtlønslande, så gik Kellpo i den modsatte retning ved at opgradere virksomhedernes hjemlige kompetencer. I dag beskæftiger Kellpo 35 medarbejdere i Danmark, og ambitionen er fortsat at vokse herhjemme.

Virksomheden har løbende 3-5 lærlinge tilknyttet, og dermed er Kellpo med til at løfte sit ansvar for at uddanne den fremtidige arbejdskraft i plastbranchen.

Endvidere er virksomheden opmærksomme på at fremme kendskabet til plastens mange anvendelsesmuligheder.

Dette er bl.a. kommet til udtryk gennem arbejdet med at udvikle og patentere det meget omtalte produkt Hexa-Cover, produceret i genbrugsplast som bl.a. stammer fra Kellpos emballageproduktion. Hexa-Cover kan fungere som låg på store spildevandsreservoirer for at beskytte mod fordampning af farlige og ildelugtende stoffer.

Virksomheden har snart 25 års jubilæum, og den blev startet af kollegaerne Poul og Kjeld Pedersen.

LÆS MERE: Plastproducent – Plastemballage er for udskældt

LÆS MERE: Om Kellpo