Gratis kurser om plastens kemi for fysiklærere

I samarbejde med danske universiteter har Plastindustrien gennem flere år afholdt kurser for fysik- og kemilærere. Tilbagemeldingerne har været overvældende positive. Nye kurser bliver afholdt 2-3 gange årligt. Det er gratis at deltage.

Del:

Plast er en stor del af vores hverdag. Emballage, telefoner, computere tøj, sko og meget mere. Men kun de færreste kender plastens natur. Kursernes formål er at give lærerne ideer og redskaber til at arbejde med plast i kemi- og fysik-undervisningen.

Det får du ud af at deltage i kurserne

  • Du får inspiration til din undervisning i 7.- 10. klasse
  • Afprøv selv og få nye forsøg med plast med hjem
  • Kompetent undervisning af undervisere fra AAU, SDU og DTU
  • Besøg på en plastvirksomhed

Program for dagene:

Formiddag: Undervisning og forsøg

  • Introduktion til dagen og emnet
  • Teoretisk undervisning i plastens kemi, polymerer og anvendelse af plast, samt lidt om genanvendelse og bioplast
  • Laboratorieforsøg, hvor vi afprøver vores nye viden
  • Afslutning og let frokost

Eftermiddag: Virksomhedsbesøg

  • Præsentation af virksomheden
  • Rundvisning i virksomhedens produktion
  • OBS: Deltagerne sørger selv for transport mellem undervisningssted og virksomhed.

Vil du gerne med?

Vi lancerer løbende nye kurser, og de bliver annonceret her på Plast.dk. Du kan med fordel tilmelde dig vores venteliste – så får du direkte besked, når der er planlagt nye kurser.

Venteliste til Plastindustriens kurser om plast

Vil du være helt sikker på at komme med, når vi igen afholder kurser om plastens kemi, så udfyld formularen her.