Gratis arrangement for Plastindustriens medlemmer: Få succes med social selling

Det klassiske salgsopkald til potentielle kunder er ikke længere så effektivt, som det måske var engang. Salg via relationsskabelse – social selling – vinder i stigende grad ind. Den 21. marts kan du gratis blive skarpere på, hvordan du eksempelvis bruger de sociale medier til opbygning af relationer og salg.

Del:

Den 21. marts får du som medlem af Plastindustrien en unik mulighed for at blive klogere på social selling. Begrebet dækker kort fortalt dækker over en tendens, hvor det er den sociale relationsopbygning til den potentielle kunde, der er afgørende for salgsprocessen. Det klassiske salgsopkald til potentielle kunder er nemlig ikke længere så effektivt, som det måske var engang.

Flere og flere går en stor bue udenom disse telefoniske henvendelser, og det er bl.a. i langt højere grad de sociale medier, der baner vejen for salg på B2B-markedet. LinkedIn åbner med andre ord døre og ører for dit salgskald. Men mange B2B-folk er usikre på, hvordan de og virksomheden bedst kommer i sving.

LÆS MERE: Social selling med LinkedIn

Vi har derfor allieret os med én af Danmarks førende LinkedIn-eksperter, Nicolai Hæggelin (Digital Works), der til arrangementet giver dig:

  • Opskriften på, hvordan virksomheder kan få salgssucces med LinkedIn
  • Viden om, hvordan du styrer social selling processen fra start til slut
  • Gode cases og indsigt i, hvordan andre bruger LinkedIn til social selling

Arrangementet er især målrettet salgsdirektører, salgschefer, sælgere og andre personer beskæftiget i virksomhedens salgsfunktioner.

Program for dagen

12.30-12.35:

  • Registrering og velkomst

12.35-13.35: Nicolai Hæggelin, adm. direktør, Digital Works

  • Hvorfor Social Selling?
  • Hvordan LinkedIn adskiller sig markant fra andre sociale medier?
  • 10 punkter, som den personlige profil skal indeholde.
  • Sådan beriger du dit netværk

13.35-13.45: PAUSE

13.45-14.15: CASE: Bryan Lindenskjold, country manager, Pagero Danmark

  • Hvordan har Pagero brugt LinkedIn til at styrke virksomhedens position på det danske marked

14.15-16.30: Nicolai Hæggelin, adm. direktør, Digital Works

  • Sådan bruges LinkedIn til lead-generering
  • Sådan bruges LinkedIn til mødebooking
  • Implementering af Social Selling i virksomheden
  • Afrunding

Om Digital Works:

  • Stifteren af virksomheden Nicolai Hæggelin har udgivet adskillige bøger om den professionelle brug af LinkedIn både på dansk og engelsk.
  • Digital Works rådgiver til daglig nogle af Danmarks største virksomheder og organisationer i professionel brug af LinkedIn.
  • De seneste år har Digital Works uddannet mere end 6.000 mennesker i professionel brug af LinkedIn.

Praktiske detaljer:

Arrangementet finder sted i Industriens Hus i København, og der vil snarest muligt blive offentliggjort et endeligt program for dagen.

Det er gratis at deltage i arrangementet, men der bliver opkrævet en no-show-fee på 1000 kr., hvis du udebliver uden afbud.

Tilmelding til event om social selling - 21. marts

Tilmeld dig her

Hvornår

Startdato
21. marts 2017
Slutdato
21. marts 2017
Tidspunkt
12.30 - 16.30

Hvor

Sted
Industriens Hus
Adresse
H. C. Andersens Blvd. 18
Postnummer
1787 København V
By
København

Tilmelding

Pris
Gratis
Registreringsfrist
14. marts 2017

Kontaktpersoner

Asbjørn Lindsø

Tlf.: +45 26 89 30 20
Mail: al@plast.dk
Asbjørn Lindsø