Vil din virksomhed medvirke til nyt undervisningsmateriale?

NGO’en Plastic Change er i øjeblikket i fuld gang med at udvikle et nyt undervisningsmateriale om plast i havet målrettet fagene biologi og naturgeografi på gymnasieniveau – bl.a. sammen med Gyldendal. I den forbindelse er organisationen på jagt efter plastvirksomheder, der har lyst til at være værter for ekskursioner/virksomhedsbesøg.

Del:

Plastic Change er ved at udvikle et undervisningsmateriale omkring plast i havet. Materialet er på gymnasieniveau i fagene biologi og naturgeografi og udvikles i samarbejde med Gyldendal og Alphafilm. Det bliver offentligt tilgængeligt 1. juni.

Helt generelt vil undervisningsmaterialet være opdelt i 8 underemner:

1) Plastiksuppe forude – om de store plastiksupper i verdenshavene.

2) En verden af plastik – om plastikproduktion.

3) Mikroplastik

4) Affaldshåndtering

5) Bæredygtighed og ansvar

6) Løsninger og Innovation

7) Plastik i fødekæden

8) Plastik og sundhed

Eleverne arbejder med hvert emne, og som afslutning skal der være forskellige foreslag til forsøg og ture, der er relevante for temaet.

En mulig ekskursion kunne være at tage ud og besøge en plastvirksomhed. Målet med dette ville være at give eleverne mulighed for at se, hvordan plast produceres i praksis stille spørgsmål hertil. De kan fx spørge ind til udforingerne ved genanvendelse og hvordan tidligere udfordringer er blevet overvundet.

Har du og din virksomhed derfor interesse i at være værter for et virksomhedsbesøg, eller vil I bare vide mere om konceptet, så kontakt gerne Plastindustriens kommunikationschef Asbjørn Lindsø via al@plast.dk / 2889 3020 inden den 1. marts.