Sekretariat drosler ned for bemandingen i julen

julelukket580x300

Fra fredag den 18. december til mandag den 4. januar drosler Plastindustriens sekretariat ned på bemandingen i anledningen af julen. Sekretariatets hovednummer vil derfor være lukket, men Plastindustriens adm. direktør Thomas Drustrup kan i hastesager kontaktes via 2949 4608.

Del:

Julen venter lige rundt om hjørnet, og i den anledning drosler Plastindustriens kraftigt ned for bemandingen fra fredag den 18. december og frem til mandag den 4. januar, hvor alle medarbejdere er tilbage på kontoret.

I perioden vil Plastindustriens hovednummer (3330 8630) være lukket ned, men det vil stadigvæk være muligt at kontakte sekretariatets medarbejdere per email.

Hvis der opstår et presserende behov for direkte telefonisk kontakt (f.eks. pressehenvendelser, hasteforespørgsler mm.), så er det muligt at kontakte Plastindustriens adm. direktør Thomas Drustrup via telefon 2949 4608. 

Glædelig jul og godt nytår

På vegne af Plastindustriens sekretariat ønsker adm. direktør Thomas Drustrup en glædelig jul og et godt nytår:

– 2015 har været endnu et begivenhedsrigt år i Plastindustrien – sådan som det sikkert også har været for dig og din virksomhed. Vi har afholdt velbesøgte arrangementer, mødtes med politikere, talt om plast vidt og bredt og fået mere presseomtale end nogensinde før. Vi mærker i det hele taget en stigende interesse på flere fronter. Det er vi glade for. Vi vil nemlig rigtig gerne være en udadvendt organisation, som er med i alle relevante samtaler om plast.

Thomas Drustrup fortsætter:

– Gennemgående for vores arbejde er en ambition om hele tiden at fortælle den gode historie om plasten og vores branche. Historien om materialets mange muligheder og om virksomhederne, der bidrager positivt til vækst og udvikling i Danmark. Den gode historie er i virkeligheden en masse historier – nemlig medlemmernes historier. De spændende produkter, de fremstiller, og den forskel de gør. At virksomhederne søger lærlinge og tager nye spændende initiativer for at sikre kvalificeret arbejdskraft osv. osv.

Plastindustrien ønsker alle medlemsvirksomheder, samarbejdspartnere, leverandører m.fl. en rigtig glædelig jul og et godt og udbytterigt nytår.